6. september

 

Du siger med rette at jeg er konge. Til det er jeg født. Joh. 18:37.

 

Jeg er en konge, bekender Herren her overfor Pilatus. Hele verden foragtede Kristus. De kendte ham ikke. Og så skulle det til sidst vise sig at denne Kristus var en stor og mægtig konge, som har et vældigt rige på jorden, og lægger folk og land under sit herredømme.

De blinde og vantro hører og synger nok om dette, men ser det ikke, oplever ikke noget af dette. De ser bare på Kristi rige som et drømmebillede, noget bare forvirrede mennesker indbilder sig.

Men læg bare mærke til den enorme magt dette rige har over verden! Se hvordan både folk og land bliver helt forvandlet så snart Kristi evangelium får magt iblandt dem. Se hvordan det uden jordisk krigsmagt får sejr midt blandt sine fjendtlige modstandere. Og hvordan ingen menneskelig magt er i stand til at nedkæmpe det.

Når bare denne konge gav sine fattige vidner denne opgave: ”Gå ud i al verden og forkynd evangeliet for hele skabningen!” Så gik de - og spurgte ingen kejser om tilladelse. Men trodsede tværtimod alle kejsernes strenge forbud og vældige modstand. Overfor Kristi rige havde kejserne ingen magt, selv med alle sine våben og torturredskaber. Alle bål og økser og sværd udrettede her ingen ting.

For Kristi rige er ikke noget drømmebillede, sådan som verden mener. Det viser antallet af martyrer. Det drejer sig om mange millioner. De blev ikke bare åndelig omskabt, men blev også villige til at lide den frygteligste tortur for Kristi navns skyld. Kristi rige er langt fra noget fantasirige. Hele Bibelen er f.eks. blevet oversat til mere end 1900 forskellige sprog osv.

Du kender måske mennesker som ingen menneskelig magt kunne forvandle i hjerte og sind fra sit kødelige og ugudelige liv. Så har du oplevet at se hvordan Kristi evangelium gjorde dem til helt nye mennesker.

Du ved at disse mennesker tidligere levede et liv, optaget kun med sig selv og sine jordiske behov i tanker, ord og gerninger, fra morgen til aften, fra dag til dag. Og nu ser du de har fået et helt nyt åndeligt indhold i sind, hjerte og forstand. Nu tænker og taler de kærligt og med hjertelig glæde om Kristus og alt som handler om ham. Med ord og gerning vil de nu tjene ham. Og dette gør de ikke af nogen som helst tvang, men ud fra sit hjertes inderste lyst og glæde.

Du har måske med egne øjne set mennesker som tidligere altid var tilfreds og fornøjet med sig selv, men nu altid er misfornøjet med sig selv, og bange for hvordan det står til med sit inderste hjerteforhold. Som nu bare har al sin trøst udelukkende i Kristus.

Du har måske set nogen som tidligere altid var ulykkelig og utilfreds både med Gud og mennesker. Men nu har de fået en dyb hjertets fryd og fred i sin Frelser. Eller et menneske som aldrig før brød sig om andre menneskers ve og vel, men nu har fået en sådan kærlighed at de altid er optaget med hvordan det eller det menneske skal blive frelst osv.

Er alt dette ikke bevis på en stor og underlig magt som er i stand til at omskabe menneskers inderste væsen? Og sådanne tegn har vi da også stadig for øjnene, for alle som vil se dem.

Så se da hvad Kristi rige virkelig er! Og at han virkelig også er konge! En stor og mægtig konge som går frem med sin sag trods alle jordiske kongers modstand. Og han udretter det som er umuligt for al menneskelig magt og klogskab.

Men alt dette som vi delvis ser med øjnene, er jo netop det vi kunne vente os af en sådan konges personlighed og myndighed. Det kunne ikke være anderledes, når vi husker på hvem denne konge egentlig er, og at han tidligt i GT åbenbarede at han skulle udrette sådanne store ting på jorden. ”Til det er jeg født, og til det er jeg kommet til verden,” siger han.

Hvem er han? Disse ord: ”Kommet til verden,” må opfattes i den betydning de egentlig havde i hans mund, og som vi ser andre steder når han taler, f.eks. når han siger: ”Jeg kom fra Faderen og er kommet ind i verden. Jeg forlader verden igen og går til Faderen.” I Betlehem skulle han fødes, han som havde sin begyndelse ”fra fordums tid, fra evigheds dage.” Det er denne konge som var hos Faderen før verden blev skabt.

Og skulle denne konge da ikke også regere og have et stort og mægtigt rige? Dette var jo forudsagt gennem hele Det gamle testamente. Dette siger Faderen til Sønnen: ”Begær af mig, og jeg skal give dig folkeslagene som din arv og jordens ende til din ejendom.” Og videre: ”Det er for lidt at du er min tjener til at oprejse Jakobs stammer igen, og føre den frelste rest af Israel tilbage. Jeg skal også gøre dig til et lys for hedningefolkene, så du kan være min frelse til jordens ende.”

”Hans herredømme skal brede sig vidt, og freden skal være uden ende.” Sådan fremstilles han også i Daniels syn; først som en menneskesøn som kom i skyen. Derefter siges der om ham: ”Ham gav han herredømme og ære og rige, så alle folk og folkestammer med alle tungemål skulle tjene ham. Hans herredømme er evigt, det skal ikke forgå, og hans rige har ingen ende.”

Derfor skildres han også i Åb. 19 som en konge med mange kroner på hovedet. ”Han har et navn skrevet på sin kjortel og på sin hofte: Konge over alle konger, og Herre over alle herrer.”