6. marts

Jeg er den gode hyrde. Den gode hyrde giver sit liv for fårene. Joh. 10:11.

Ja, siger du måske, dette er jo vel kendte ord som vi har hørt mange gange. Hvem skulle fortsat have noget behov for at se nærmere på dette? Mange kunne nok bare komme til at sove mens de hørte disse ord udlagt endnu en gang!

Og alligevel er det netop dette budskab som mere end noget andet kan gøre et iskoldt hjerte brændende og den døde levende, bare Guds Ånd får lov at åbne vore hjerter.

Åh, stop nu op endnu en gang og tænk over hvad det er Kristus selv siger her: Jeg giver mit liv for fårene!

Du har måske ingen fred, ingen glæde, men er tværtimod kold og ulykkelig. Du har ikke nogen med et varmt og omsorgsfuldt hjerte som du kan lægge dit urolige hoved ind til.

Men her kan du tro vi skal fortælle dig hvordan du selv kan få et varmt, lykkeligt og fredfyldt hjerte. Og hvordan sker så det? Jo, hvis bare du kan fæste blikket på din Frelsers ansigt når han siger: ”Jeg er den gode hyrde - jeg giver mit liv for fårene.”

Hvis bare du får dette ind i dit hjerte, kommer det ganske sikkert til at blive varmt derinde. Ja, give dig en usigelig fred og glæde. Bed Gud at han for sin barmhjertigheds skyld må give dig en stille ånd og et åbent sind, når du hører Herren taler disse ord, så de kan arbejde med dig. Betænk dernæst hvem det er som taler. Tænk alvorligt over at det er den samme som du taler til i dine bønner - det er din Frelser!

Se på ham, og hør ham sige: Jeg er den gode hyrde, og jeg giver mit liv for fårene. Mærker du ikke her en dyb og hjertelig omsorg hos ham som taler sådan? Eller tror du virkelig fortsat han kan være så kold og ligeglad med dig som dit vantro og kolde hjerte ofte vil have det til?

Tag nu disse ord med dig i din bøn. Skræmmende bekymringer tynger måske dit hjerte. Da vil du gerne komme frem med denne nød for din Frelser. Men det er som om du ikke oplever nogen kærlighed fra ham. Da skal du forsøge at se hans ansigt og det billede du får af ham når han siger: Jeg er den gode hyrde - jeg giver mit liv for fårene.

Og husk: Endnu er det bare hans ord du er optaget af. Betragt så også selve den gerning der tales om her; hans villige lidelse, hans bitre død -! Og lad så disse ord: jeg giver mit liv for fårene, altid stå foran dig, og åbenbare alt det du ser her for dig!

Se hvordan han frivilligt går frem mod mørkets magt som kommer for at gribe ham i Getsemane. Hør at han siger: Leder I efter mig, så lad disse gå. – Jeg giver mit liv for fårene. Se hvordan han stille går ud til retterstedet, ”som et lam der føres bort for at slagtes.” Lader dem slå naglerne gennem hans hænder og fødder, og hænge ham op på korset.

Når du nu ser ham sådan, i dødens alvor, - hør nu hans egne ord om det som siger: Jeg giver mit liv for fårene.

Vover du endnu at tvivle på hans kærlighed og omsorg for fårene? Vælger du endnu hellere at tro på dit eget mørke og løgnagtige hjerte, og djævelen, som siger: ”Han er ligeglad med dig. Han bryder sig ikke om din nød. Han venter at du selv skal magte at sejre over ondskaben i dig. Han venter at fåret selv skal forsvare sig mod ulven,” osv.

Åh, pas på for sådanne mørkets brandpile! Lad nu endelig din Frelser få lov at blive det for dig, han virkelig er; den evige og ubegribelige ømme omsorg som ikke en gang kunne se på at folket sultede i ørkenen, eller at en mand havde en lam hånd. Hvor meget mindre tror du da han ville lade din sjæl være i nød og fare, uden at han ville gøre noget med det? Når han trods alt egentlig er kommet til verden for at frelse sjælene!

Jeg ser jo hvordan hele Kristi person og hans mål med at komme til jorden, alt sammen er et eneste stort bevis på en ubegribelig kærlighed og nød for den fortabte menneskeslægt. Jeg ser, at det også var sådan han selv ville, vi skulle opfatte det, når han siger: ”Ingen har større kærlighed end dette, at han sætter sit liv til for sine venner.”

Men da har jeg jo virkelig også grundlag for at drage den slutning; at alt det jeg selv oplever, ser, kender og mener, umuligt kan være lige så sikkert som det Kristus beviser ved at give sit liv.

Så må han prøve mig, så dybt og så længe han vil. Overgive mig til djævelen og alt ondt i den grad han finder det tjenligt. Alligevel aner jeg, at hos ham gemmer der sig hele tiden et hjerte som bløder af inderlig kærlighed.

Når jeg da lever i nådens tid, dømmer mig selv, men også hele tiden har min trøst i hans barmhjertighed, da skal han aldrig for alvor kunne forlade mig. Nej, fordi denne trofaste Herre aldrig kan lyve, så er der allerede i hans hjerte glæde over et får som er fundet igen.

Kort sagt: Det allerstørste bevis på Kristi kærlighed er at han gav sig selv og hele sit liv i denne verden for os. Dette bør give dig en sådan tro at uanset hvor og hvordan han senere fører dig i livet, så lader du hele tiden dette store bevis være det som gælder.

På denne måde skal vi i det daglige liv få gavn af det han siger her: Den gode hyrde giver sit liv for fårene. Sådan at uanset hvad der måtte tynge, true, skræmme eller pine vort hjerte, har vi alligevel hele tiden en inderlig trøst i hans kærlighed og hyrdeomsorg. Så vi hurtigst muligt vender os til ham. Han som både hjertelig vil, og i sin almagt virkelig kan hjælpe i alle ting