6. juni

Ær din far og din mor... for at det kan gå dig godt og du kan leve længe på jorden. Ef. 6:2,3.

Det at følge det fjerde bud med vore liv, gør at det går os godt i livet. Og det kan vi vel til en vis grad se som en oplagt følge af naturlige årsager. På samme måde som et ulykkeligt og turbulent liv, ja, ofte også en for tidlig død, kan være naturlige følger af ulydighed mod dette bud.

Der hvor ingen vil adlyde eller være underordnet andre, men alle vil herske og drive sin vilje igennem, der må der nødvendigvis altid opstå splid, uenighed, indbyrdes fjendskab og alle lignende frugter af dette. Hvis børn og tjenere i et hus rejser sig mod forældre og andre foresatte, og ikke længere vil adlyde dem, vil det selvfølgelig blive en uholdbar situation. Ufred, strid og slagsmål vil hærge i dette hus. Det samme vil ske der hvor oprørsånden rejser sig mod øvrigheden i et helt land. Følgen bliver jo at den ene part søger at rydde den anden af vejen.

Noget ganske andet sker der hvor man ydmygt underordner sig Herrens måde at lede på gennem forældre og øvrighed, og hvor vi bare tænker på hvordan vi kan gøre vor pligt på den plads og i den stilling Herren har sat den enkelte af os. Der vil al velsignelse, fred og trivsel blomstre.

Vi kan altså også se nogle naturlige årsager for dette forhold; at når vi lever efter det fjerde bud, vil vi også opleve jordisk lykke.

Men man må jo være mere blind end en hedning hvis man ikke ser noget mere i dette, end bare naturlige konklusioner. Midt iblandt os lever trods alt en Gud som kender og leder hver eneste af sine skabninger så nøje, at ikke en fugl falder til jorden uden at han vil det. Og når denne Gud har givet os bud som der er knyttet konkrete løfter til, men som også altid har modsvarende trusler, - da er der ikke bare tale om naturlige følger her.

Nej, her står vi overfor en Guds beslutning, og en Guds dom: Jordisk velsignelse skal gives til dem som i sandhed ærer sin far og mor. Mens derimod en særlig forbandelse rammer dem som bryder dette bud.

Og man skal ikke have set sig meget om i verden før man møder sørgelige eksempler og beviser netop på dette: At det ikke bare er noget naturligt, men noget underligt, en næsten hemmelighedsfuld ledelse i menneskers skæbner. Når vi synes vi ser en klar sammenhæng mellem jordisk medgang og menneskets medfødte anlæg, eller anden naturlig baggrund for dette, da ser man ikke noget underligt i dette. På trods af at også bag dette står Guds ledelse.

Men så ser vi f.eks. et mindre begavet menneske, som ingen naturlige forudsætninger har for at skaffe sig nogen jordisk lykke, gennem en særlig velsignelse eller guddommelig ledelse oplever en stor lykke her i livet. Eller vi ser stærke mennesker, veludrustet fra naturens side, med de største muligheder her i livet, enten forfølges af stadige ulykker og modgang. Eller, selv der hvor vi ikke ser noget sådant, al deres velstand ligesom bare forsvinder uden at man ved hvordan. Da begynder man at se noget mærkeligt i dette. Da begynder vi at tale om Guds velsignelse og Guds forbandelse.

Og ofte bliver det til og med åbenbaret for menneskers øjne at hele årsagen til både første- og sidstnævnte hændelser lå i den enkeltes holdning til forældrene. Det var en opfyldelse af det fjerde buds løfte eller dom, som knytter vor jordiske velstand til vor holdning til vore forældre.

En vis lærer har sagt: ”Stille og uden larm, men mægtig og underfuld, er der noget ubegribelig noget som følger menneskenes skæbner. Ofte synes det at forsvinde, for så pludselig at lyse op igen. Det er ikke noget menneskeligt, det er noget overnaturligt - det er velsignelsen fra forældrene.”

Vi ser en genstridig søn havner som soldat i krigsmaskinens tugt, og ender sine dage på slagmarken. Eller på grund af en stærkt udviklet ondskab ender sit liv på retterstedet. Sådan ser vi ofte bogstavelig opfyldelse af dette Skriftens ord: ”Et øje som spotter far og foragter lydighed mod mor, det skal ravnene ved bækken hakke ud, og ørneungerne skal æde det.”

Det går ofte som Luther siger: ”Det barn som ikke vil høre den varme røst fra forældre og lærere, det kommer til at høre bøddelen, som taler så skarpt at det skiller hovedet fra kroppen.”

Den som ikke vil bruge fornuft, men letsindig og frækt bare foragter forældres og læreres omsorg, eller andre erfarne menneskers råd, vil nok opleve at en almægtig Gud er i stand til at styre dem, om end på en mere smertelig måde.

Gud vil have den stærkeste magt over menneskene. Men nu har han sat forældre, lærere, arbejdsgivere og øvrighed, som sine talsmænd over os. Vil vi så ikke høre ham gennem disse, så skal den hårde virkelighed lære os det. Enten det passer dig eller ikke, skal han fuldkomment opfylde sit ord.

Hører og agter du på dem som han har sat over dig, så vil han rigeligt belønne dig med alt godt. Men vil du ikke høre på ham gennem disse, skal han nok et eller andet sted finde dig, og sende ulykker, død og forbandelse over dig.

Luther siger: ”Vi ser du totalt forkaster Guds ord og bud, som skulle det være en løgner som havde talt det. Men lad os nu se om du lige totalt kan undvære Guds godhed. Det var bedre om du havde haft en nådig Gud, med fred og velsignelse, end at være i unåde hos ham, under forbandelse.”

Husk Herrens bud!