31. marts

I ham har vi forløsningen ved hans blod, syndernes forladelse. Kol. 1:14.

Hvis nogen spørger: ”Vi ved jo at det ikke er alle som bliver frelst. Hvordan skal så jeg kunne vide om jeg har forladelse og nåde hos Gud?” Da må vi svare: Du må begynde med at tro på Gud og hans ord. Høre, tro og tage den nåde til dig som alle har, selv de vantro. Så vil du gennem dette komme til at eje den nåde som ikke alle har.

Nu spørger du: ”Hvad er det for en nåde som alle har, selv de vantro?” Svar: En forsonet Gud, en syndsforladelse i Jesu blod. Alt dette venter på dem, at de bare skal komme og tage imod det.

Hvad er det da som ikke alle har? Svar: Et hjerte som er forsonet med Gud, en tro som tager imod syndernes forladelse og lever i Gud.

Hvor finder vi dette i Bibelen? Svar: I 2. Kor. 5 står det: ”Gud var i Kristus og forligte verden med sig selv, så han ikke tilregner dem deres overtrædelser, og har lagt forligelsens ord ned i os. Så beder vi nu på Kristi vegne: Lad jer forlige med Gud!”

Og i Rom. 5 står der: ”Vi blev forligt med Gud ved hans Søns død mens vi endnu var fjender.” I Kol. 1 står der: ”I ham har vi forløsningen ved hans blod, syndernes forladelse.” I Zak. 3 læser vi: ”Denne sten (Kristus) ... jeg skal hugge den ud, siger Hærskarers Herre. Jeg skal tage dette lands misgerning bort på én dag.” I Gal. 3 står der: ”Kristus har købt os fri fra lovens forbandelse, idet han blev en forbandelse for os. For der står skrevet: Forbandet er hver den som hænger på et træ.”

Sådan taler Skriften altså. Og her står det jo udtrykkeligt, at Gud i Kristus forligte - ikke bare dem som tror - men hele verden. Og at denne forsoning indebar og virkede at Gud ikke tilregnede dem deres overtrædelser.

Men dette skete altså i Kristus, - ikke i vor omvendelse -! Men nu formaner han menneskene: ”Lad jer forlige med Gud!” Dette er alt som endnu må ske. Her står at vi blev forligt med Gud gennem hans Søns død -. Ikke gennem vor anger, vor omvendelse, vor alvor, vor bøn eller tro. For intet af dette kan bidrage til forligelsen, bare til at vi kan tage imod den nåde som allerede er færdig. For her står:”... mens vi endnu var fjender.”

Her står at forløsningen, som skete gennem Kristi blod, er det samme som syndernes forladelse. Og at vore misgerninger blev taget bort på én dag; den dag den kostbare sten, ”hjørnestenen,” blev hugget ud. Her står at vi, af Kristus, blev købt fri af lovens forbandelse nøjagtig den dag, og den time, da han blev en forbandelse i vort sted. Og det skete da han hang på et træ, på korset.

Åh, hvilken nød at verden ikke ved hvad der er sket! At de ikke kender menneskets historie! Ikke en gang ved at hele menneskeslægten virkelig blev købt fri. Er blevet forløst, genrejst og udfriet fra alle synder, fra dødens og djævelens vold - lige så sikkert som at menneskeheden én gang faldt i synd!

Hør nu her: Denne syndsforladelse, denne forløsning vi nu har talt om, den tilhører hvert eneste menneske, - den som lever et helligt liv og den ugudelige, den som tror og den vantro. Du må være hvordan du være vil, uanset så er dine synder taget bort, udslettet, forladt, kastet i havets dyb. Og dette skete i Kristi dødsstund.

Bliver du fordømt, så sker det ikke på grund af din synd, men på grund af din vantro, at du lader være med at komme til Kristus. Vil du komme tilbage til Gud, blive hans barn og få hans nåde i eje, så er der ikke noget som kan hindre dig i dette.

Hvert øjeblik er du velkommen. Herren siger selv: ”Den som kommer til mig, skal jeg aldrig støde bort.” Her er ikke nogen som helst undtagelse; Hver den som påkalder Herrens navn skal blive frelst. Hvem som helst, den som vil, hver eneste én, om dine synder er røde som blod - sådan lyder den store, barmhjertige Herrens egne ord.

Og når der ikke er noget undtagelse, så kommer det af at al synd er betalt og hele verden forsonet.

Når nogen da er i nød på grund af sine synder, og aldrig kan få vished om at de har forladelse for disse, så er fejlen den at de ikke tror Gud. De anser ikke Gud for at være sandfærdig. Vil ikke tage det Kristus har gjort til sig og have nok med det, eller det Gud siger i sit ord. Ja, de ”gør Gud til en løgner,” som jo er ganske forfærdeligt.

Er det derimod sådan at du gerne vil tro Guds ord, men bare ikke kan få det ind i dit hjerte, da skal Gud give dig en større troens gave. Og du skal efter hånden også få vidnesbyrdet i dig, selv om at al din synd virkelig er taget bort, at du er iklædt hele Kristi fuldbragte værk, at du er en af Guds elskede børn.