29. juli

Og slangen sagde til kvinden: Har Gud virkelig sagt? 1. Mos. 3:1.

Åh, måtte dette nu gå op for hver eneste en, for din dyrebare sjæls evige vel; hvad der er selve hovedsagen i hele djævelens slid med os. Her vil vi se det afgørende punkt der kommer til at afhænge af, om vi skal blive reddet, eller tværtimod fanges af denne fjende.

Det var nemlig dette punkt satan først angreb, - det var spørgsmålet om Guds ord. Om man absolut skulle tro alt det Gud havde sagt. Eller om man ikke ud fra egen vurdering kunne finde grund til at tro noget andet. Helt sikkert kommer vort forhold til dette punkt til at afgøre kampens udfald.

En gammel kristen, som gennem mange år havde kæmpet mod satan, skulle med få ord udtrykke hvad der havde været hovedsagen, og som altid havde været det afgørende for om han skulle stå eller falde. Han sagde: ”Det afgørende har altid været om jeg har kunnet holde fast på Guds ord. Eller om jeg tværtimod lod det komme ud af syne, og bare begyndte at tænke - tænke efter min egen fornuft, udenom Ordet. Tænke og svæve hid og did efter egne og andres meninger.”

Ja, dette er det afgørende i alle fristelser, både dem som kommer fra højre, og dem som kommer fra venstre side. Hvordan kan det ellers ske at en kristen, som sædvanligvis fyldes med afsky bare over en fjern tanke på en bestemt synd, efter en tid ret og slet accepterer den samme synd? Frimodig og uden frygt begynder han at leve i denne synd, og forsvarer den.

Jo, fordi han, når fristelsen begyndte at arbejde med ham, vendte blikket bort fra Guds ord og til synden. Og bare begyndte at tænke, - tænke frit over sagen, uden at se på Ordet.

Hvordan kan det ske at mennesker i kristendommens navn og med god samvittighed, for Herrens skyld kan foretage sig de mest utrolige ting? Proklamerer som gode og hellige gerninger sådan som Herren aldrig har bedt os om at gøre, ja, til og med det han har forbudt os at gøre? Samtidig gør de forskellige ting Herren i sit ord aldrig har nævnt som synd, til synd. Det har vi mangfoldige eksempler på både fra den jødiske og katolske kirke, og som også ofte sker iblandt os.

Jo, dette sker bare fordi man ikke ser efter hvad Gud har talt. I stedet mener man noget, man har en fornemmelse, en indre røst, som siger det eller det. Eller andre mennesker mener og siger sådan eller sådan. Og ikke at Guds ord siger det.

Hvordan kan det ske at en kristen som altid har kæmpet for den rette tro, bliver så tynget over sin synd og sine fald at han mister tilliden til Guds nåde og venskab? Han kommer på afstand fra sin Frelser, og bliver bundet i en trældoms ånd, på trods af at hele Guds evangelium forkynder om Kristus, den evige nåde, og friheden fra loven han købte for os?

Jo, bare fordi mennesket vender blikket bort fra Guds ord og til sig selv, og begynder at tænke og tænke. Og nu synes de det må være fuldstændig umuligt at de kan være et Guds barn og ven, når de ser og føler at de er som de er.

Åh, man kunne få lyst til at råbe det ud så bjergene skælver denne sandhed ind i alle Guds børns ører og hjerter: Al satans magt over dig afhænger bare af om han kan få ført dit blik bort fra Guds ord! Al din sejr afhænger bare af om du kan blive i Guds ord. At du altid og i alle ting spørger: Guds ord, hvad siger Guds ord? Ser efter hvad Guds ord siger om alle forhold. Dette vil alt afhænge af.

Alt det som vil gå for at være åndeligt, men ikke har sin grund i Guds ord, er dårskab, alt er falskt. Bare det som Gud har krævet, er godt og helligt. Bare det som Gud har forbudt, er synd.

Det Gud kalder synd, og forbyder, det er synd og er farligt. Om så dit hjerte tusind gange siger det modsatte, og om hele verden og alle hellige og lærde anser det for uskyldigt.

Det Gud kalder godt og helligt, det er godt og helligt. Om du og hele verden så anser det for vanhelligt. Og det Gud ikke særligt har nævnt, det skal altid bedømmes, accepteres eller forkastes ud fra kærlighedsbudet. Alt efter som det i hvert enkelt tilfælde virker godt eller ondt for dig eller din næste.

Den faste grundregel bliver da denne: Alt det Gud ikke har påbudt, udtrykt i ord eller gennem det almene kærlighedsbud, det er ingen god gerning, selv om det stråler af herlighed i dine og andres øjne.

Og det Gud ikke har forbudt i ord eller gennem kærlighedsbudet, det er ingen synd, selv om både du og alle andre mennesker mener noget andet. Alt afhænger af Guds ord. Holder du ikke fast på det, bliver du altid bare et siv som svajer i alle retninger efter som vinden blæser. Og da kan djævelen få ført dig nøjagtig der hen hvor han vil.

Åh, hvor stærkt dette blev forkyndt tidligere. Og læg mærke til den underlige kamp mellem satan og Kristus! Han, som selv kunne udtale de mest hellige og rene Guds ord, svarer alligevel ikke satan med et eneste af sine ord. Bare med Skriftens: Der står skrevet - Der står skrevet. Tænk over dette, og husk det alle dit livs dage; at Herren Kristus selv ingen ting havde at sige mod satan, uden bare dette: Der står skrevet!

Er dette ikke et kraftigt tordenslag mod alle vore egne tanker og meninger? Det er et evigt vidnesbyrd om at alt det djævelen vil med sine fristelser, er at føre os bort fra Ordet. Og det som skal overvinde ham, er at holde fast ved det Gud har talt.