26. marts


Kristus har købt os fri fra lovens forbandelse, idet han blev en forbandelse for os. Gal. 3:13.

 

Tænk om dette budskab virkelig fik lov at indtage vore hjerter! Hvilken forsmag på himmeriget det ville give os. Tænk hvilken usigelig, ja, en evig og urokkelig trøst! Vi ville kunne afvise al helvedes magt, og i al vor egen ynkelige svaghed alligevel triumfere og rose os i Herren.

For, tænk hvilket budskab dette er, hvilket billede som rulles op for os her! Kristus blev en forbandelse!

At Kristus, Guds egen Søn, blev en forbandelse, er underlige og stærke ord. Men det er en umådelig stærk trøst, hvis man tænker over dette. Læg mærke til hvad dette indebærer! Jo, at Kristus har båret hele lovens forbandelse. Men denne var så stor at apostlen altså siger at han blev en forbandelse. Blev helt og holdent bare forbandelse. Blev ikke bare overdækket med meget forbandelse, men så totalt neddynget med forbandelse at han ret og slet kunne kaldes en forbandelse.

Nå, synes du dette er en meget underlig tale? Så se at det er nøjagtigt det samme som Johannes siger: ”Se! Guds Lam, som bærer verdens synd!” noget vi hører synges hver gang vi knæler ved Jesu nadverbord. Der modtager vi hans legeme og blod, som han selv siger, blev ”givet” og ”udgydt til syndernes forladelse.”

Og det samme er det vi læser i Es. 53: ”Herren kastede alle vore synder på ham,” ”Han bar vore synder.” Derfor er dette et ord vi aldrig kan grunde nok på; at Kristus blev en forbandelse.

Det andet vi skal lægge mærke til i dette skriftsted, er ordene for os - for os, for os!  I disse ord; for os, ligger selve kraften i budskabet. For sin egen skyld behøvede Kristus så vist ikke at blive en forbandelse. For han var i sig selv fuldkomment uskyldig, hellig og retfærdig. Men at han blev en forbandelse, det kom af at han tog vore synder på sig.

Efter loven skulle enhver morder hænges op på forbandelsens træ. Derfor måtte Kristus også efter loven hænges op på forbandelsens træ. For han havde trådt ind i en synders og morders skæbne. Ja, han havde påtaget sig at være alle syndere og mordere tilsammen. For vi er alle sammen syndere og mordere ind for Gud. Derfor måtte Kristus være det ind for Gud som vi er; syndere, mordere, lovovertrædere, som der står skrevet: ”Han som ikke kendte til synd, gjorde Gud til synd for os.”

Og på denne måde blev Kristus ind for Gud den allerstørste synder som nogen sinde havde levet, eller kommer til at leve på jorden. For idet han er et offer for hele verdens synder, er han nu ind for Gud ikke uskyldig og uden synd, som Guds Søn i himmelen.

Nej, nu er han en synder, som også en lille stund blev forladt af Gud. Han bærer på sin ryg Paulus’ synder, han som var ”en spotter, en forfølger og en voldsmand.” Og Peters synder, han som fornægtede sin Herre. Davids, som drev hor og myrdede. Ja, mine og dine synder, og hele verdens.

For alle de synder som du og jeg og alle sammen har gjort - og dagligt gør - er i så stor kraft og guddommelig alvor lagt på Kristus, Guds Offerlam, som om han selv skulle have gjort dem alle sammen. Så virkelig er de blevet Kristi egne synder.

Sandelig, enten må vore synder virkelig være Kristi egne synder, eller også vil vi være evig fortabt!

Og læg mærke til at netop dette, at Kristus så fuldstændigt tog vore synder på sig, som om han selv skulle have gjort dem. At alt det han gjorde og led skete så fuldkomment i vort sted, som om vi selv havde gjort det -. Dette var det Paulus tænkte på da han sagde: ”Han som ikke kendte til synd, gjorde Gud til synd for os, for at vi skulle blive Guds retfærdighed i ham.” Og videre. ”Vi har gjort det klart for os: Når én døde for alle, da døde alle!” Af dette skønner vi hvad disse ord ”for os” betyder, når han siger ”Kristus blev en forbandelse for os.”

I kraft af Faderens råd fra evighed af, om forsoningen, og i sin usigelige barmhjertighed har Kristus foretaget et særdeles nådefuldt bytte med os: Det vi havde; som var synden, forbandelsen og døden, - tog han på sig. Og det han havde, men vi manglede; retfærdighed, liv og salighed, - det gav han os.

Men det kostede virkelig vor kære Herre usigelig meget, stærke råb og tårer, sved og blod, da han blev til en forbandelse. Men sådan skulle det ske, og han kom herligt igennem det.

Og nu siger apostlen altså at Kristus ved dette har købt os fri fra lovens forbandelse. Han siger ikke: Skal købe os fri, - f.eks. når vi bliver mere kristelige og hellige, har fået en større tro osv. Nej, han siger han ”har købt os fri” - netop den dag og de timer da han blev en forbandelse for os.

Her ser vi selve grundlaget for at de største syndere, når de kom til Jesus for at søge nåde, og blive hans egne i hele sit liv, straks fik nåde. Og de blev modtaget som om der ikke fandtes nogen lov, som om de aldrig havde syndet.

Her er grundlaget for at vi alle, når vi på samme måde kommer til Jesus, straks bliver retfærdige og frelst. Det sker straks vi ved troen modtager vor store, evige retfærdighed - som er givet os. Og som har stået - og står - færdig, og venter på os.