2, januar

Og i den højre hånd på ham som sad på tronen, så jeg en bogrulle som var beskrevet både på indersiden og ydersiden, forseglet med syv segl. Åb. 5:1.

Hvilken stor og herlig trøst som ligger i disse ord! Hvis vi bare fik øjnene åbnet så vi så den, og i en årvågen tro kunne holde den fast som en virkelig sandhed, da skulle vi vel én gang for alle kaste alle vore bekymringer fra os, og sige: Nu vil jeg ikke kæmpe selv længere! Nu må Gud gøre med mig helt og holdent som han vil! Ja, nu må alle onde ånder og onde mennesker gerne gøre med mig alt det de magter. Jeg frygter ikke længere for noget!

Lad os se lidt nærmere på disse bibelord. Johannes ser en bog i den højre hånd på ham som sidder på tronen. Og hvad er indholdet i denne bog? Jo, nøjagtig det samme som ”den første røst” fra ”døren som var åbnet i himmelen,” talte om; hvad der skal ske efter dette (Åb. 4:1).

Og læg nu mærke til hvad synet skildrer! Bogen indeholder altså ”hvad der skal ske efter dette” - hvad der skal ske med hele verden, og særligt med Guds folk på jorden.

At en bog ligger sådan i den højre hånd på ham som sidder på tronen, betyder ikke bare at Gud i den mindste detalje kender alt det som skal ske med os, på samme måde som alt som er skrevet i en bog ligger åbent for øjnene. Men når bogen netop ligger i hans højre hånd, den hånd han bruger til at udføre sine gerninger, da taler det først om at den store, almægtige Gud styrer og regerer i alt som sker.

Dernæst viser det, at han har så inderlig omsorg for alt det som kommer til at hænde os, at han har skrevet det op i en bog. For vi ved at når alt som gøres bliver ført ind i en bog, så vidner det om den største nøjagtighed og omsorg for sagen.

Men så til vor egen situation. Er det ikke netop det, med hvad der skal ske i fremtiden, som alle vore bekymringer drejer sig om? Hvad der kan hænde os, er det som sædvanligvis fylder og skaber uro i vort hjerte og vore tanker.

Du kan være lykkelig løst fra verdens bekymringer, som fører til åndelig død. Du kan være blevet en levende kristen. Men alligevel har du fået en ny verden fuld af bekymring for alle slags vigtige ting. Det kan gå på vor egen sjæl, vore synder, fristelser, kampe og farer for fald og afvigelser. Eller det gælder vor familie og andre menneskers sjæle, og hvordan det skal gå med dem. Det kan gå på menighedens fremtid, eller hvad der kommer til at ske med vennekredsen. Eller det går på en masse småsager som alligevel gør os ganske voldsomt urolige.

De kristne vil altid have en kærlighedens omsorg for mennesker, en holdning som bare ønsker det bedste for dem. De har også et vågent øje for betydningen af ting som andre bare overser. Men samtidig bliver de også altid skydeskive for alle djævelens gloende pile. Denne rastløse fjende som snart angriber med fristelser, snart med anfægtelser eller alle mulige falske indskydelser, for at forstyrre vor fred, så Guds børn ikke får ro hverken dag eller nat.

Hvor skal vi da finde hjælp? Er der noget som helst jeg kan finde hvile i? Åh, måtte jeg få nåde til at se hvad der ligger i dette budskab vi har foran os i dag! Alt som engang kan komme til at møde os er skrevet i en bog som ligger i den højre hånd på ham som sidder på tronen.

Nøjagtigt som David så det allerede på hans tid, og synger om det som sit hjertes trøst: I din bog var de alle skrevet ned, de dage som var fastlagt for mig, før en eneste af dem var kommet. Til stadighed har vi en trofast Far i himmelen. Alt som angår os, er han i sin kærlighed så stærkt optaget af, at han har skrevet det op i en bog som han holder i sin højre hånd.

Åh, om vi kunne se og tro denne Guds inderlige omsorg for os! Tror du ikke vi da ville få en salig ro og hvile for vore haltende hjerter? Ville vi da ikke have en stærk fred og trøst til at møde de dage som kommer?

Men her kommer nu indvendingerne fra hedningen i vort eget bryst. Vor vantro og fornuft, vort mørke hjerte siger: Ja, de store hændelser på verdensplan, eller det som vil komme over hele Guds menighed, - det har Gud nok skrevet op i sin bog. Men ikke det som angår så små og ubetydelige skabninger som mig.

 Ja, selvfølgelig kan det synes at være for meget. Selvfølgelig er det totalt ubegribeligt for vor forstand, når vi siger at han i sin bog også har skrevet alt det som kommer til at ske med dig og mig. Men hvad bliver der tilbage af argumenterne, når den samme store Herre som sidder på tronen, selv siger han tager sig af, ikke bare hvert enkelt menneske og de mindste ting i deres liv, men også hver eneste fugl på jorden (Matt 10:29-31)! Skulle vi ikke tro det er sådan Herren siger?

På den ene side siger vor fornuft altså: Dette er totalt urimeligt, fuldstændig umuligt! På den anden side står til og med hele det synlige skaberværk, fuldt af utallige vidnesbyrd imod os, og siger med et tusindtal af stemmer: Se bare alt det Gud har gjort! Se alle storværkerne, og se alle de bittesmå detaljer! Og når han én gang har skabt alle disse bittesmå detaljer, så har han vel lige så let ved at se dem og vogte dem -!

Åh, bare vi kunne vågne op fra vort ynkelige vantroens mørke! Vi lever midt i denne uendelige rigdom som vidner om Guds magt og herlighed, og ser alligevel ikke noget som helst. Det er Herren selv som siger: ”Bliver to spurve ikke solgt for en kobbermønt? Og ikke én af dem falder til jorden uden deres Fars vilje. I er mere værd end mange spurve. Og til og med alle hårene på jeres hoveder er talte.”