18. juli

Du som roser dig af loven, du vanærer Gud ved at bryde loven! For på grund af jer bliver Guds navn spottet blandt hedningerne. Rom. 2:23-24.

Her samler apostlen alt det han tidligere har sagt, og endnu har at sige, i en eneste knusende afslutning: ”Du som roser dig af loven, du vanærer Gud ved at bryde loven!” Dvs.: Just fordi du roser dig af loven, og alligevel lever et liv hvor du stadig bevidst bryder loven, fører du vanære og spot over Gud og hans ord. ”For på grund af jer bliver Guds navn spottet blandt hedningerne, sådan som der står skrevet.”

I lever på en sådan måde at når hedningene ser hvordan I lever, og hører at I roser jer af at kende den sande Gud og hans lov, så må de jo tænke at denne Gud og denne lov kan ikke være særlig værdifuld -. Når I, som er hans folk, gør så mange onde gerninger.

Sådan som der står skrevet - hos jeres egne profeter klager Gud jo selv over netop dette, og siger: ”De levede nøjagtigt som hedningerne, hvor de end kom, og ødelagde mit hellige navn, så de sagde om dem: Er dette Herrens folk?”*

Dette er selve tyngdepunktet i den knusende irettesættelse apostlen giver jøderne her: At leve et liv som fører spot over Guds dyrebare navn, er forfærdeligt. Ja, så frygtelig at et gudfrygtigt hjerte rent vil forgå bare ved tanke på muligheden for at kunne komme til at gøre noget sådant. Og her siger apostlen altså at jøderne levede et sådant liv. Så selv hedningene, i sit åndelige mørke, så hvor galt det var, og på grund af dem spottede og forkastede Guds navn.

Nu skal vi samtidig have klart for øje hvor højt jøderne anså sig for at stå over hedningerne, på grund af de mange og store fortrin de havde frem for dem. De så altid i stor medlidenhed ned på hedningerne som ”blinde,” og som dem der ”vandrer i mørke.”

Når apostlen da her kaster denne anklage mod dem; at til og med hedningerne på grund af jødernes synder foragtede og forkastede Gud, indser vi at her holder han et særdeles knusende situationsbillede frem for dem.

Sådan må netop menneskehjertet knuses og tilintetgøres hvis der skal kunne ske en ny fødsel, og hjertet skal kunne blive ret modtagelig for et sandt trosliv, født af den nåde evangeliet forkynder.

Og det var netop dette apostlen havde som mål med dette knusende budskab; at ”rydde en vej for Herren,” at ”sænke bjerge og høje.” Derfor måtte han såre og bedrøve dem, for at hans herlige evangelium derefter bedre kunne læge og trøste.

Men det apostlen her siger om jøderne, passer desværre også alt for godt på de fleste navnekristne. Særlig de skriftlærde iblandt os, og de lærere som ikke lærer sig selv, men stadig bare fortsætter sit uomvendte liv.

Åh, om hver eneste en som læser disse apostlens ord kunne tage dette til sig, og prøve sig selv, om det ikke også rammer ham! I den hellige dåb er du optaget i Guds pagt. Du modtager måske også Kristi legeme og blod i nadveren. Du har god kundskab om kristendommen, så du kan tale Guds ord til andre. Måske du til og med taler med dem om hvor nødvendigt det er at omvende sig, om en sand tro og et helligt liv.

Men, hvordan står det til med dit inderste væsen, med dit hjerte, og med dit liv? Sådan må vi tage denne tekst ind over os, hvis vi læser den ret. Lever du selv i en ret omvendelse ind for Gud? For ”ingen skabning er usynlig for hans åsyn.” Han kender alt og alle.

Lever du selv i en sand tro, forenet med din Frelser? Søger du selv dagligt at døde dit eget kød, dets lyster og begær? Eller består din kristendom bare i at vide og tale. Du siger: Man skal frygte og elske Gud over alle ting. Men alligevel dyrker du dine små afguder, uden nogen som helst frygt eller erkendelse ind for nådestolen?

Måske du udlægger og indskærper alle Guds bud overfor andre. Men selv bander og sværger du. Bryder du selv helligdagsbuddet? Er du selv en dranker? Måske du lever i had til et menneske? Eller i en hemmelig synd? Åh, da er det jo bare et forfærdeligt hykleri og skuespil!

Men Herren, den almægtige og hellige, ser det. Han kender dig. På denne måde ”opsamler du dig vrede til vredens dag, den dag da Guds retfærdige dom skal åbenbares,” så sandt Gud ikke lyver!

Og på denne måde giver du andre grundlag til spot og foragt for den hellige lære du bekender. Din familie, venner og naboer vil bruge din ugudelighed som en trøst til at fortsætte sit uomvendte liv. Dermed bidrager du til at ødelægge og forhærde dem som Kristus døde for. Dette skal han en dag kræve dig til regnskab for.

Havde du bare ikke bekendt dig som en kristen, så angik din synd bare dig selv. Men nu ødelægger din synd Herrens hellige navn, og dem som han købte så dyrt. Det er om dette Herren siger: ”Hvad har du med at forkynde mine rådslutninger eller tage min pagt i din mund, når jeg ser at du hader tugt og kaster mine ord bag dig?”

* Ezekiel 36:20 efter C.O.R.’s bibeltekst.