13. marts

Dersom nogen er i Kristus, da er han en ny skabning. Det gamle er forbi. Se, alt er blevet nyt. 2. Kor. 5:17.

De første mennesker som blev skabt, blev ødelagt i syndefaldet. Det som var en lyst for Guds hjerte, når han så på alt det han havde skabt, var blevet udsat for en så sørgelig ødelæggelse, at Herren på menneskelig vis talte om at han angrede at han havde skabt mennesket.

Men så gav Gud os det evige ”Ord,” ”Ham som er fra begyndelsen” (svensk overs: ”Begyndelsen til Guds skabning”). Han skulle fuldbyrde det værk som skulle føde en ny skabning på jorden - det nye menneske. Det er skabt i Guds billede, nøjagtig som ved den første skabelse, i sandhedens retfærdighed og hellighed - skabt i Kristus Jesus til gode gerninger, som Gud har gjort færdige på forhånd.

”Dersom nogen er i Kristus,” siger apostlen. Hvad det vil sige, og hvordan det foregår, har vi ofte set på. Hvordan Ånden anklager alt som er i os; synd, vantro, egenretfærdighed osv. Så vi til sidst ikke finder ro noget sted uden i Kristus og hans retfærdighed.

Jaget og drevet af Åndens stadige anklager, må sjælen til sidst svøbe sig helt ind, og skjule sig, i Kristi retfærdighed. Og bare i ham have sit alt; sin retfærdighed og sin styrke. Da, siger Ordet, er han i Kristus. Og da, siger apostlen, er han en ny skabning, - det gamle er forbi, og alt er blevet nyt.

Og dette er den mest åbenlyse sandhed for ethvert genfødt menneske. Enhver levende kristen kan vidne om at straks han fik liv i Kristus, fik lys og fred i hans retfærdighed, fødtes der samtidig også noget ganske nyt inden i ham. Han fik et nyt hjerte og et nyt sind, sådan at han nu så alting anderledes.

Han fik en ny forstand på alle åndelige ting, et nyt syn og hørelse, en ny lyst i hjertet, nye glæder og nye sorger, nye mål i livet, noget nyt at strække sig imod. Kort sagt: Han har fået et nyt liv, en helt ny verden for sig - ”alt er blevet nyt.”

Dette skaber også et helt nyt sprog hos ham, et nyt ordbrug og et nyt liv. Og når det gælder det gamle, som endnu findes hos og i os, så er jeg kommet i et helt nyt forhold til dette også.

Synden og lysterne, som før var min fornøjelse, plager mig nu, og gør mig bange. Det åndelige og himmelske, som før var uforståelig og fremmed for mig, er nu mit liv og min glæde. Mit sind er nyt, selv om kødet, det gamle adamittiske fordærv, til stadighed er det samme som før.

Dette nye indre liv er det stærkeste bevis på en ny fødsel. For en fødsel vidner om at der er skabt noget totalt nyt, et helt nyt væsen. Kristus siger: ”Uden at man bliver født på ny, kan man ikke se Guds rige.” Og Johannes siger: ”Guds barn er ikke født af blod, heller ikke af køds vilje, heller ikke af nogen mands vilje, men af Gud.”

Gennem den nye fødsel af Gud, denne nyskabelse, genoprettes det Gudsbillede i mennesket som vi mistede i syndefaldet. Det oprettes på ny i Guds børns sind og ånd.

Men bestandig har vi vort kød, som er fuldt af synd og strider mod Ånden. Derfor er dette nye Gudsbillede endnu ikke fuldkommen åbenlyst. Men det nye menneske, som er skabt af Gud i sandhedens retfærdighed og hellighed, skal en gang forløses fra dette dødens legeme, når Kristus åbenbares. Og ”da skal vi blive ham lig.”

Her må vi nu alle sammen prøve os selv. Apostlen siger helt bestemt: ”Dersom nogen er i Kristus, da er han en ny skabning.” Hvis du mener du er omvendt og et Guds barn, men endnu ikke har fået dette nye sind og hjerte, ikke er blevet en ny skabning i dit indre -. Da kender du endnu ikke til hvad den rette tro og frelse i Kristus vil sige.

Hele Skriften vidner jo over alt om at den sande tro altid skaber et nyt sind, et nyt hjerte, venskab og kendskab til Gud, lyst til hans lov og sejr over verden.

Lige så umulig som at ild skulle være uden varme, lige så umulig kan troen og den nye fødsel ved Guds Ånd ske uden at det skaber liv og kraft. Dersom nogen er i Kristus, da er han en ny skabning. 

Dette er kort og enkelt sagt af apostlen, men bestemt og afgørende. Fly ikke forbi denne selvprøvende sandhed! Stop op, vær oprigtig mod dig selv! Vi må møde hele Guds ord med alvor og respekt. Det er bedre at få åbenbaret falskheden i sin ånd i tide, end at opdage for sent at man er bedraget.

Du ved jo med dig selv om du gennem din tro har fået denne indre forvandling. Om du, selv om dine synder og skrøbeligheder endnu er mange og store, alligevel samtidig har dette nye sind: Først og fremmest at Kristus, bare Kristus er blevet både dit A og Å, det første og det sidste i dit liv. Er blevet din eneste trøst, dit daglige behov. Sådan at du først og fremmest vil høre noget om Kristus og hans fuldbragte værk.

For det andet: At du, da dette skete, også har fået en helt ny kærlighed og lyst til Guds lov og hans veje. Samtidig med at dine synder også er blevet din største plage.

Du skønner at selv om dine synder og mangler endnu er aldrig så store, så er dette nye hjerte og sind alligevel det sikreste bevis på at du er født af Gud. De uforstandige jomfruer kunne nok være kristelige, elske Ordet i sin almindelighed, og være trofaste i sine hellige gerninger. Men at have sin lyst og sit liv udelukkende i Kristus og hans nåde, - helst bare høre og tale om Kristus og syndernes forladelse, - det er noget som ikke kendetegner disse.