1. marts

Foragter du Guds rigdom på godhed, overbærenhed og langmodighed? Ved du ikke at Guds godhed driver dig til omvendelse? Rom. 2:4.

Her står vi overfor et ord som burde vække alle mennesker til at tænke sig om. Hvem kan tolke alt det som ligger i disse ord: Guds rigdom på godhed, overbærenhed og langmodighed! Her skjuler der sig en hel verden af Guds velgerninger og bevis på Guds nåde. Når dette en gang i evighedens lys skal åbenbares, da vil det vælte, knusende som bjerge, over det menneske som aldrig lod alt dette bevæge sig til omvendelse!

Godhed er det sindelag som gør, at man altid vil tjene andre, selv ukendte mennesker. Den som nyder godt af denne godhed, kan være en som slet ikke har gjort sig fortjent til nogen kærlighed. For godheden vil bare gøre godt, uden at tænke på om det bliver mod en som har fortjent det eller ej.

Det er Guds godhed som gør at han ”lader sin sol gå op over onde og gode, og lader det regne over retfærdige og uretfærdige.” Guds godhed er den uudtømmelige kilde som alle hans velgerninger mod os altid strømmer ud fra.

Overbærenhed er et sindelag som også finder sig i utaknemlighed og andet ondt, og ikke straks hidser sig op.

Langmodighed, derimod, er en overbærenhed som er prøvet og praktiseret over længere tid. Guds langmodighed taler om at han venter længe med vreden og med straffen. Det viste han mod jøderne når han gennem mange menneskealdre havde overbærenhed med dem.

Hans overbærenhed med dem viste sig i at han hver dag, og mange gange om dagen tålte deres utaknemlighed og synder. Mens langmodigheden viser sig i at han gennem årtusinder fortsat tålte dem, på trods af at folkets synder længe bare fortsatte, men endnu ikke kunne knuse hans tålmodighed. Herren taler selv sådan om dette. ”Hele dagen lang har jeg rakt mine hænder ud til et ulydigt og genstridigt folk.”

Men apostlen taler ikke bare om at han er, og af og til lader os opleve sin godhed, overbærenhed og langmodighed. Men at han også er rig på disse egenskaber. Ordet taler om ”hans rigdom på godhed, overbærenhed og langmodighed.” Dette understreger storheden, udstrækningen og overfloden af den godhed, overbærenhed og langmodighed Guds hjerte er fuldt af.

Denne rigdom beviser han virkelig også på mange måder. Tænk bare på hvordan han, Den Almægtige, som ikke trænger til os, ynkelige væsener, men er uendelig ophøjet over os -. Alligevel i så lang tid slider og arbejder med os, uretfærdige, utaknemlige og hårdnakkede mennesker. Og bare for at gøre os godt -!

Ja, Guds rigdom på godhed, overbærenhed og langmodighed er så stor at menneskets forstand ikke kan klare at fatte det. Det viser sig bedst i at vi ofte ret og slet fristes til at tvivle på om der findes en Gud som hader synden, når han over lang tid bare lader menneskenes ondskab være ustraffet. En sådan tvivl kommer bare af, at vi ikke er i stand til at fatte rækkevidden af Guds overbærenhed og langmodighed.

Men man burde jo være opmærksom på at så stor og rig som Gud viste sig i skabelsen med sin almagt og visdom, så stor og rig er han også i sin nåde og barmhjertighed. Se op mod himmelen! Kan du tælle stjernerne, disse mangfoldige kloder i universet? Kan du opmåle vandet i havene, eller tælle dråberne i en stor flod?

Men så stor Gud er i sit skaberværk, så stor og rig er han også i sin godhed, overbærenhed og langmodighed. Dette er årsagen til at han endnu ikke i sin straffende retfærdighed har tilintetgjort hele verden, som er fuld af synd og utaknemlighed.

Hvordan skal så vi opføre os overfor en Gud som er så stor i sin nåde og barmhjertighed? Skal vi bare trodse ham endnu mere frækt, og synde desto mere mod ham? Må Herren i sin nåde bevare os fra en sådan holdning! Apostlen siger: ”Foragter du hans rigdom på godhed, overbærenhed og langmodighed? Ved du ikke at Guds godhed driver dig (svensk: lokker dig) til omvendelse?”

Foragter du bare dette? Det gør du når du lønner hans godhed med at fortsætte et liv i synd. Når du tankeløst glemmer alt det gode du modtager af Gud. Når det ikke kan standse dig i løbet, og føre dig til omvendelse.

Havde Guds godhed og venlighed mod dig bare været begrænset, da kunne det også have været en begrænset fare ved at foragte ham på denne måde. Men at foragte en særdeles god og nådig herre, det fører nok til et langt værre og frygteligere resultat! Men hvad er da Guds dybeste mening og alvorlige vilje med at vise så stor godhed og nåde mod os? Apostlen siger altså at det er for at ”drive dig til omvendelse!”

At du skal omvende dig, er altså det mål Gud har med sin godhed og langmodighed! - omvendelse, sindsforandring. At du skal angre at du har syndet så stort mod så nådig en Gud. Angre at du så længe bare har foragtet ham. Så du vender om fra dine synder og vilde veje, og søger nåde og forligelse med ham. Og fra nu af bliver hans egen resten af alle dit livs dage. Dette er omvendelse.

Men når dette ikke sker, hvad gør du da? Apostlen siger: Du foragter Gud og hans store godhed, og du forstår ikke -! Dit sind er formørket, bedraget og lukket så du ikke kan registrere og erkende at Guds godhed driver dig til omvendelse.