1. april

Barmhjertig og nådig er Herren, sen til vrede og rig på miskundhed. Salme 103:8.

Overfor sådanne ord kan en fattig sjæl nok sukke: ”Åh, bare jeg ikke var så stor en synder! Gud er nådig mod sine venner, og dette ord må jo være en trøst for dem - men ikke for mig! Jeg er stødt væk fra hans åsyn. Overfor mig står han som en ”hævnens og gengældelsens Gud.” Jeg både ser, og til og med mærker jo at han er vred på mig! Jeg oplever jo at han aldrig vil høre når jeg beder! Jeg kender jo hans dom i mit hjerte. Jeg søger ham i Ordet, men oplever slet ikke nogen trøst eller kraft af det. Jeg søger ham i bønnen, men får aldrig noget nåderigt svar, bare dom og straf. Herren har forladt mig!”

Stakkels sjæl! Hvem har malet et sådant billede af Gud for dig? Det har djævelen og dit eget løgnagtige hjerte gjort! Du har et fuldstændigt falskt billede af Gud. Ja, det er jo tværtimod et billede af djævelen du holder op for dine øjne! Hør nu her hvordan Guds ord skildrer Guds hjertelag:

Barmhjertig og nådig er Herren, sen til vrede og rig på miskundhed. Han anklager ikke for altid, og holder ikke evigt fast på vrede. Det er rigtigt at Herren over en vis tid kan ”anklage” dig, og vise sin ”vrede.” Da kan han, i en sådan vredens tid, også skjule sig for dig, så du kan opleve det som om der går rigtig lang tid uden at du synes du ser ham. Men det er umuligt at han kan anklage dig sådan, eller holde fast på vrede, til evig tid.

Læg mærke til denne forskel: Hele Guds ord, fra Bibelens begyndelse til enden, og alt det han har gjort med Israels børn, viser tydeligt at Herren aldrig for evigt forlader andre end de selvsikre gudsforagtere som altid har stået imod ham og hans ord. Men han har aldrig virkelig for alvor forladt dem som dømmer og tugter sig selv, som råber i sin nød til Herren, og bare længes efter at være hans børn.

Sirak siger: ”Se på de gamle slægter og giv agt på dem! Hvem troede på Herren og blev til skamme? Eller hvem frygtede Gud og blev forladt? Eller hvem kaldte på ham og blev overhørt af ham? For Herren er miskundelig og barmhjertig, så han tilgiver synden og frelser i trængslens tid. Ve jer som har mistet tålmodigheden!”

Ja, ve den som hellere vælger at tro på sit eget hjerte og følelser! Ve den som heller ikke, stik imod alle egne tanker, tror på Gud!

Hør hvad han siger selv! ”For så siger den høje og ophøjede, han som troner for evigt. Han som har navnet Hellig: I det høje og hellige bor jeg, og hos den som er sønderknust og ydmyg i ånden, for at genoplive de ydmyges ånd, og for at gøre de sønderknustes hjerte levende. For jeg anklager ikke for evigt. Jeg er ikke altid vred. Men en Ånd skal blæse fra mit åsyn, og jeg skal skabe liv” (COR’s bibeltekst).

Hør nu! Er dette Guds eget ord? Så tro det da! Gør ikke Gud til en løgner!

Som vi har hørt, vil han anklage os, men ikke for evigt. Han imødegik den kanaanæiske kvinde længe, og sammenlignede hende til sidst med en hund. Men hun troede fortsat på ham. Det synlige som ville spærre vejen for hende, skubbede hun fra sig. Og rettede bare blikket mod hans hjerte, som efter hvad hun havde hørt om ham, skulle være fuldt af kærlighed. Så tog hun ham på ordet: ”Men de små hunde spiser alligevel smulerne som falder fra sine herrers bord.”

Da kunne han ikke længere holde sig. Da frydede hans hjerte sig i kærlighed, og han udbryder: ”Kvinde, din tro er stor! Lad det blive som du vil!”

Der ser du hvordan hans hjerte er, selv når han anklager eller imødegår os. Der ser du, hvad det er han allerhelst vil: At vi fortsat skal tro! Man ser tydeligt at det var hans store glæde at kvinden havde en sådan tro. Det er et klart glædesudbrud i ordene: ”Kvinde, din tro er stor!”

Vil du ikke også glæde ham på denne måde; lad ham skjule sig for dig, og du tror alligevel?

Åh, det gælder frelse og evigt liv! Lad ikke djævelen omskabe Gudsbilledet for dig! Her ser du det virkelige billede af Gud: Barmhjertig og nådig er Herren, sen til vrede og rig på miskundhed.

”Barmhjertig,” det betyder at Gud lider med dem som er i al slags nød, og ville ikke udholde at vi skulle råbe til ham og ikke blive hjulpet. Jesus siger: ”Skal Gud ikke skaffe sine udvalgte deres ret, de som råber til ham dag og nat?”

”Nådig,” det betyder at Gud ikke handler med os efter vore synder, men efter den fredspagt han har oprettet med Kristus.

”Sen til vrede og rig på miskundhed,” det betyder at han er langmodig, holder igen, venter, for at få anledning til at vise sin nåde.

Mange tusind tanker og billeder af Gud bygger sig op i vore hjerter. Men dette er det eneste sande billede.

Så snart noget andet billede af Gud rejser sig for dit indre øje, - som at han vil handle med dig efter dine synder, eller at han ikke bryder sig om dig og har forladt dig, - må du straks sige: Nej, dette er ikke det rette billede. Dette er falskt og fordrejet. Eller: Dette er ikke et billede af Gud, men af djævelen.

For den sande Gud er barmhjertig og nådig, sen til vrede og rig på miskundhed.