Vil du gerne tjene Jesus? – Så læs med her…

Vi læser i Joh. 12:26: ”Vil nogen tjene mig, da skal han følge mig, og hvor jeg er, der skal også min tjener være; vil nogen tjene mig, ham skal Faderen ære.”

Og i Josuabogen 5:13-15: ”Og det skete, medens Josua opholdt sig ved Jeriko, at han så op og fik øje på en mand, som stod foran ham med draget sværd i hånden. Josua gik da hen til ham og sagde: ”Er du en af vore, eller en af vore fjender?” Han svarede:” Ingen af delene, jeg er fyrsten over Herrens hær; lige nu er jeg kommet! Da faldt Josua til jorden på sit ansigt og tilbad og sagde til ham: ”Hvad har min herre at sige til sin tjener?” Og fyrsten over Herrens hær svarede Josua: ”Drag dine sko af fødderne, thi det sted, du står på, er helligt!” – Det gjorde Josua.”

Det slår mig mere og mere, stærkere og stærkere at skal vi få noget af Guds lys over afsporingen i kristenheden i den ene eller den anden retning i vor tid, så må Gud nok engang, igen og igen, på ny og på ny åbne vore øjne og hjerter til at se de underfulde og forfærdelige ting i Herrens lutrede Ord i 1. Mosebogs første kapitler: Syndefaldet, beretningen om Noa, om Babelstårnet, ødelæggelsen af Sodoma og Gomorra. (Læs det selv…) Derfra kommer al fortsættelse i alle retninger til alle tider.

Der er ingen begyndelse på noget som helst efter de dage og det som skete dengang, og som Gud har forkyndt os i sit Ord.

Må Gud, give os at grunde på sit Ord, sin lov som umyndige på ny, som enfoldige i Herrens betydning, som børn der vender ryggen til det dødbringende træ: at blive ligesom Gud i at have, at kunne, at forstå, at tage beslutninger osv., osv., Og som vender ansigtet, hjertet til Livets Træ, barnet som leger og synger yndigt for Gud Herren i sit hjerte. Disse som ikke ønsker at eje, men fryder sig over at få, som beriges uden at blive rige, som mættes uden at blive mætte.

Åh, kære, kære ven som læser dette, det at dele brødet, og vandet med hinanden, dele barnets undren over barnekårets ånd, så vi sammen råber af hjertet: Kære Fader! Dette er samfund. (Og ikke en klike, ikke en åndelig retning efter bestemte linjer bestemt af noget vi engang så), og så følge dette samfund som om vore øjne var blevet salvet på ny i dag, og at frelses igen og igen fra at drage kraften eller udrustning ned fra Ham til os, og så mene at have noget som gør os i stand til…

”… ingen kender Faderen uden Sønnen og den som Han vil åbenbare det for.” Dette er vores tilstand så længe vi er her på jorden…!

Må Gud give os at tage skoene af når Herren vil tale med os om hvem HAN er og om hvad HAN vil gøre! Og må Han give os at tage skoene af når vi skal gøres rede til kamp; når Fyrsten for Guds hær taler med os! Josua 5.

Ingen af os har jo fået den slags tro, at nu kan vi bare klemme på. Måske vi igen og igen skal og må overbevises om synd fordi vi tror så lidt på Ham. Men at vi også skal og må råbe til Ham om ikke at tage sin Ånd fra os, men at Han fortsat må komme til os i sit Ord og ved sin Ånd for derved at nære den troens gnist som Han selv har tændt i vore hjerter.

Så skal han også komme til os igen og igen, og tage os med sig ind i et eller andet HAN (og ikke vi) arbejder med. Johs. 12:26 er noget af det stærke tveæggede sværd som magter at trænge igennem: Være der hvor han er… Og derved bære frugt. Ja, tænk!