Han tager imod dig!

 

”I den sjette måned derefter blev engelen Gabriel sendt fra Gud til en by i Galilæa, som hedder Nazaret, til en jomfru, som var trolovet med en mand ved navn Josef, af Davids hus; og jomfruens navn var Maria. Og engelen kom til hende og sagde: ”Vær hilset, du benådede, Herren er med dig!” Du velsignede blandt kvinder. Men hun blev forfærdet over de ord og tænkte ved sig selv, hvad denne hilsen skulle betyde. Da sagde engelen til hende: ”Frygt ikke, Maria! thi du har fundet nåde for Gud, og se, du skal undfange og føde en søn, og du skal give ham navnet Jesus. Han skal blive stor og kaldes den Højestes Søn; og Gud Herren skal give ham Davids, hans faders, trone. Han skal være konge over Jakobs hus til evig tid, og der skal ikke være ende på hans kongedømme.” Maria sagde til engelen: ”Hvorledes skal dette gå til? Jeg ved jo ikke af nogen mand.” Luk. 1, 26-34.

 

Kære sjæl! Er du kommet til erkendelse af, at du virkelig har brug for en frelser? Der er så mange som bekender det med munden, men som alligevel bedrager sig selv, fordi de ikke søger Ham af hjertet, men bare taler om Ham.

 

De som har brug for en frelser, er sådanne som er i nød. Hvornår så du din åndelige nød og kom i virkelig bekymring for din sjæls frelse? Tænk nu alvorligt over og svar på mit spørgsmål. Har du været i virkelig sjælenød, og er du kommet i mere og mere nød, blevet mere og mere fortabt i dig selv, da er denne mand med navnet Jesus blevet stor for dit hjerte, større end alt både i himmelen og på jorden, da er Han blevet din bedste ven, fordi Han er fortabte synderes ven, fordi Han frelser det fortabte.

 

Men da må du også tro, at Han er din ven, for der er ingen personsanseelse hos Ham, Han tager imod alle lige kærligt. Han tager imod dig ligeså vist som Peter og Johannes, netop så fortabt som du nu i dag føler og ser dig, og Han frelser dig fra alle dine synder. Når du tror dette, da gør Han dig stor, du blive et Guds barn, en arving til evigt liv og salighed. Ja tænk! En sådan frelser er Jesus! Er Han din, kære sjæl!

 

Hvad hjælper alt det øvrige her på jorden, når Jesus ikke er din! Verden med sin lyst forgår, men den som ejer og elsker Jesus, er salig først her og siden i al evighed.

 

Åh, søg Ham til du finder Ham, og har du fundet Ham, så hold Ham fast.

 

”I dag, om I hører Hans røst, da forhærd ikke jeres hjerter!” Heb. 3,7-8

 

af Per Nordsletten