8. januar

 

Født under loven, for at købe dem fri som var under loven, så vi skulle få barnekår. Gal. 4:4-5.

 

Åh, du evige Guds kærlighed som elskede verden så højt! Hør nu her hvorfor Guds Søn blev menneske! Hvad der var selve det store ærinde og det endelige mål med at han kom til verden: ”Født under loven, for at købe dem fri som var under loven.”

Åh, du sorte vantroens mørke, som aldrig lader os få lov til at beholde dette! Ikke så underligt om de som virkelig tror dette, at Gud har givet os sin Søn for at opfylde loven i vort sted, virkelig elsker en sådan Gud og Frelser. Ikke så underligt at de bliver brændende i ånden. Bliver indtaget af en højere himmelsk fred og fryd og kærlighed. Ikke så underligt at der også tændes en nidkærhed i dem mod alt andet som vil påberåbe sig at være det som gør os retfærdige og hellige.

Gud ville frelse de faldne mennesker og forløse dem fra lovens dom. Men hvordan skulle det kunne ske? Det måtte nødvendigvis ske på en sådan måde at den guddommelige lovs retfærdighedskrav, til det mindste bogstav eller prik, ikke blev overtrådt. Og det skete på den måde, siger apostlen, at Guds egen Søn blev sendt under loven. Han som var lovens Herre kom til jord for at tjene under loven og opfylde den i vort sted. Åh, du Guds kærlighed som overgår alt!

Tror du så dette som hele Skriften vidner om; at det bare er gennem Kristi opfyldelse af loven vi bliver retfærdige? Da er der jo bare et eneste spørgsmål tilbage, for at du kan være fuldstændig overbevist og tryg. Dette: Kan jeg være helt sikker på at Kristus har opfyldt loven så fuldkomment at den evige Far er fuldt ud tilfreds?

Og det kan du være tryg ved. Kristus har fuldkomment opfyldt loven. Han ”elskede Gud af hele sit hjerte, af hele sin sjæl og af al sin forstand.” Det var hans mad at gøre sin himmelske Fars vilje. Lige fuldkomment har han også ”elsket sin næste som sig selv.” Ja, i den grad at han aldrig tog hensyn til sig selv, gav sit liv i døden, blev dømt som en forbryder, bar hele verdens synder, bad for overtræderne.

Han var lydig helt til døden, ja, til døden på korset. For det at han var født under loven, indebar også at han skulle tage lovens dom og forbandelse over synden på sig, sådan som det står skrevet: ”Kristus har købt os fri fra lovens forbandelse, idet han blev en forbandelse for os.” ”Siden børnene har del i kød og blod, fik han selv del i det på samme måde, for at han ved døden skulle tage magten fra ham som havde dødens magt - det er djævelen -, og for at befri dem som af frygt for døden havde været under trældom hele sit liv.”

Sådan har han altså gjort alt for os. Vi lovpriser og ophøjer hans navn! Han var også den eneste som kunne gøre det. ”Vor egen magt er intet værd, vi var nok snart hugget ned,” siger Luther, (fra svensk: ”Han flyttede os væk, og overtog selv sædet”). Bare han var i stand til at udføre dette værk.

Må nu bare hver enkelt passe på at give Kristus æren for dette værk! Dvs. at du bevidst erkender at denne Herre har gjort alle ting vel. Det er så tragisk, at nogle få ord umuligt kan beskrive det, hvordan djævelen forvilder vore sind. Vi ser jo hvordan vi går dag efter dag som om vi ikke kendte til at vi havde nogen som helst nytte af alt det Kristus har gjort. Vi lever, synger og taler om at Gud har givet os sin egen Søn for at han skulle være vor bror, den som opfyldte loven fuldkomment for os, og vort offerlam.

Men alligevel viser vore tanker, vor holdning og vort åndelige stræb at vi er optaget med selv at leve ustraffelig efter loven, for at kunne blive godtaget af Gud og være sikker på at vi lever i hans nåde og venskab.

Det vi gør, er at vi nok lovpriser og ophøjer Stedfortræderen med både mange og store ord. Men derefter kaster vi os af hele vor sjæl ind i stræbet med selv at forsone os med Gud.

Mange har i hele sit liv endnu aldrig haft nogen som helst brug for, og nytte af, Kristus. Lad os da i hvert fald stoppe op nu og tage det til os som Skriften siger om den tjeneste og nytten vi skulle have af den store gave, da Gud gav sin Søn, født under loven.

Hør! Apostlen siger: for at købe dem fri som var under loven, så vi skulle få barnekår. Har du aldrig set eller hørt disse ord? Skulle vi ikke nu lovprise den guddommelige kærlighed, og lade det være sandt - og være nok - det han har gjort, han som opfyldte loven for os?

Apostlen siger her at dette har han ikke gjort for sig selv, men ”for at købe dem fri som var under loven.”

Vi beder alle som vil være en kristen, om nu at tage dette alvorligt ind over sig. Dette er jo summen af hele Skriften, og kærnen i selve budskabet:

At Kristus er lovens ende. Kristus er lovens ende til retfærdighed for hver den som tror.

At det som var umuligt for loven, fordi den var magtesløs på grund af kødet, det gjorde Gud ved at sende sin egen Søn i syndigt køds skikkelse.