7. maj

Kristus døde for alle, for at de som lever ikke længere skal leve sig selv, men ham som døde og opstod for dem. 2. Kor. 5:15.

Disse ord siger os for det første at vi har fået del i hele Kristi fortjeneste, hele det værk Kristus fuldbyrdede ved sin død. Sådan at hans egen død på Golgata for snart to tusind år siden er blevet vor egen så fuldkomment, som om vi selv havde været der og lidt den død vi fortjente.

For det andet at vi samtidig også er indviet til en efterfølgelse af ham i en død som er lig hans død. Sådan at så snart vi er blevet kristne, har fået del i Kristi fuldbragte værk og alle hans riges skatte, er vi også straks indviet til syndedøden. Forpligtet til straks at tage afsked med vort gamle syndige liv, vor tidligere tjeneste under uretfærdigheden. Nu i en daglig korsfæstelse af kødet, mere og mere døde synden og leve Gudslivet. På samme måde som Kristus gennem døden på korset tog afsked med de synder som han havde taget på sig.

Og på samme måde som Kristus da gav sig selv til Gud som et evigt gældende soningsoffer, sådan skal vi nu give os til Gud som et virkeligt takoffer, hellig og velbehagelig for Gud. Alt sammen fordi Kristus er død for os, og fordi vi tror på ham og er iklædt hans retfærdighed.

Men måske dette endnu er for ubetydeligt til at påvirke dig til en virkelig alvorlig overgivelse af kødet til døden? Det er måske for ubetydeligt for dig at Kristus døde for dig, at du nu ikke længere er under loven, men under nåden? At du er fri fra synden?

Du trives måske bedre i syndens tjeneste. For da slipper du for denne bitre dødsproces. Da behøver du ikke bestandigt at fornægte dig selv, og følge Kristus til korset.

Men husk: Ingen tvinger dig til at tjene Kristus mod din vilje, og det er selvfølgelig mere behageligt for kødet at leve i synden.

Tænk grundigt over hvad du gør, før du slår følge med mig, siger Jesus (Luk. 14). Så det ikke skal gå som med den mand som begyndte at bygge et hus, men ikke havde regnet ud hvad det ville koste. Og som efter mange dages arbejde og meget slid måtte opgive det. Eller den mand som gik i krig, men ikke havde beregnet fjendens styrke.

Synden giver kødet mange fornøjelser, men det ville være forkert at tie om dens løn - for ”syndens løn er døden.”

Når det som Kristus har at give os, bliver ubetydeligt, bør vi altså tænke over hvad alternativet er. Hvad det vil sige ikke at tilhøre Kristus, ikke at være under nåden, men under loven! Ikke være fri fra synden, men selv i dødens stund stå uden Stedfortræderen. Være i sine synder under lovens forbandelse, og i dommen at modtage syndens løn, som er døden, den evige død i helvedes dyb. Det er dette som er syndens vilkår.

Tænker vi ordentligt over dette, da vil vi meget hellere være korsfæstet med Kristus, og døde synden her en lille stund. Og derefter være med ham i Paradis for evigt, end bare en lille tid at leve vor lyst ud i synden, og så have en evig lidelse.

Og det særligt når vi allerede her i livet ved Guds store nåde, ved Ordets og Åndens trøst og opbyggelse har opnået meget mere end vi er gået glip af. Har ved overstænkningen af Kristi blod en god samvittighed, som er ”et dagligt gæstebud.”

Men så er du da en af disse lykkelige sjæle; du som ikke bare er døbt til Kristus, men også er blevet vakt og har fået troen. Du har det håb at du har den levende tro. Du ved du er sat fri fra synden og ikke længere er under loven, men under nåden. Sådan at ingenting af alt det onde som endnu hænger ved dig, skal tilregnes dig. At loven ikke skal fordømme dig, og Gud ikke være vred på dig.

Men, hør: Hvis du ikke har denne tro, og sådan en frihed, men tværtimod endnu er bekymret for hvordan du skal blive syndens skyld kvit og få en nådig Gud. Da hører du ikke hjemme blandt dem vi taler om her. Da kan du ikke døde synden og leve Gudslivet. Nej, da må du først have troens frihed.

Men er du, som vi netop sagde, ved troen frigjort fra din synd og dit trældoms sind, så du kan glæde dig over at du ved hvor fuldkomment denne sag er fuldbyrdet af Kristus. Du har smagt hvor god Herren er, erfaret hans Ånds vidnesbyrd om din barneret, og har Den Hellige Ånd i dit hjerte.

 Da må det jo også være en glæde for dig at dø med Kristus, være korsfæstet med ham, give dig helt og holdent til ham.

Da må det jo blive en pligt for dig ikke længere at være din egen. Ikke længere følge dit eget kød, dine egne meninger, din egen vilje, dine egne lyster og begæringer. Men i alle dit livs dage tage afstand fra al ugudelighed og verdslig lyst, og leve ædruelig, retfærdig og gudfrygtigt i denne verden. Ja, leve for hans regning, som levede og døde for dig.

For ”Han døde for alle, for at de som lever ikke længere skal leve sig selv, men ham som døde og opstod for dem.”