6. november

Hvad er et menneske, at han skulle være ren, den som er født af en kvinde, at han skulle være retfærdig? Job 15:14.

Hvor stærk syndserkendelsen bliver hos dig, afhænger af hvor meget Gud betyder for dig. Står du virkelig frem for den sande og hellige Gud, kan synden blive så stor for dig at du tror du skal forgå. Som alle de helliges eksempler vidner om. Eller findes der et eneste så helligt og alvorligt kristent menneske at det bare en eneste time fuldkomment opfylder det som det første og største bud kræver? Vi spørger dem som tager kristendommen mest alvorlig og har mest af Guds Ånd og kraft.

Og hvor langt rækker al mulig fromhed hvis du ikke kan holde det første og største bud? Dette bud kræver at du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte, af hele din sjæl og hele din styrke. Og desuden at du så helt og holdent sætter al din lid til ham alene, og frygter ham alene, som hans guddommelige trofasthed og magt fortjener.

Ser du ikke at hvis du elsker Gud sådan, af hele dit hjerte og har al din tillid bare til ham -. Så Gud alene er den al din kærlighed, din tillid og din frygt er optaget med -. Da vil din sjæl også eje en evig hvile og stadig tilfredsstillelse i dette eneste betydningsfulde gode - som er det eneste du er optaget med -; den uforgængelige Gud. Da vil du også tro at ikke et hår skal falde af dit hoved uden at din himmelske Far vil det. At ikke det allermindste kan hænde dig, ikke et ord, ikke et blik kan såre dig, uden at det er din Fars vilje. Og når du da ikke elsker noget andet end ham og det som er velbehageligt for ham, må følgen jo også blive at du hver dag er lige rolig og lykkelig, uanset hvad der møder dig. Bare fordi du ved at alt kommer fra din Gud, og du bare elsker det som er velbehageligt for ham. Men hvor findes det hellige menneske som holder dette bud?

Nu vil vi tale med en sådan en. Er du ikke lige rolig og lykkelig når nogen tager det kæreste du ejer på denne jord fra dig? Lige rolig og lykkelig om nogen tager alt det du ejer fra dig, og du sidder tilbage i fattigdom og savn? Er du det hvis nogen sørger for at du mister dit gode navn og rygte, så du bliver set ned på, og alle mennesker forsøger at undgå dig hele resten af dit liv? Er du lige rolig og lykkelig om en alvorlig sygdom, ja, måske en morder, forkorter dit liv? Hvis det er sandt at du elsker Gud af hele dit hjerte, af hele din sjæl og med al den kraft som findes i dig, og desuden tror på ham alene, at ingen ting hænder dig uden at det er hans vilje -. Da må du nødvendigvis være lige rolig og lykkelig også når sådanne ting som dette sker med dig! Men måske er det meget langt fra at dette er tilfældet? Måske du tværtimod bliver urolig bare det allermindste problem rammer dig? Bare du hører om at nogen har bagtalt dig, eller har omtalt et svagt punkt hos dig, er det måske nok til at du mister freden i lange tider? Ja, måske bare et foragteligt blik gør dig urolig?

Hvordan kan du da tro at det bare er Gud og det som er velbehageligt for ham, du elsker? Ved du at du virkelig elsker din Gud så varmt, og at dine tanker altid bare er optaget med ham? Måske du tværtimod og meget stærkere elsker et eller andet menneske? Og når vi ved Guds Søns blod er genløst fra alle vore synder, fra døden og djævelens magt, - skulle vort højeste mål for livet da ikke være at forherlige ham som er død og stået op igen for os? Er det dette du hvert øjeblik er optaget med? Er det ikke sådan at hvis du elsker Gud af hele dit hjerte, da ville det ikke være noget du ville trives så godt med som samfundet med Gud, i bøn og tillidsfuld samtale med ham?

Har du det virkelig sådan, at du altid har trang til samfund med ham i bøn? Måske det så langt fra er sådan, at du hellere er optaget med hvad som helst andet end at tale med Gud i bøn? Men hvordan er det da med dit forhold til det første og største bud? Og så skulle du også elske din næste som dig selv. Tænk altid alvorligt over de største bud Herren, din Gud, har givet os!  Hvor meget hjælper det med al din fromhed, om du ikke først og fremmest holder de vigtigste bud?

Er det virkelig sandt at du har lige så meget omsorg for dine medmennesker som for dig selv? Husk på at med dine medmennesker menes ikke bare en og anden kær ven. Men alle mennesker, venner og uvenner! Betyder det lige så meget for dig at det går godt i livet for hvert eneste menneske, som at det går godt for dig? Er du lige sårbar overfor et eneste nedsættende ord om et medmenneske, som når du hører nogen taler ondt om dig selv? Du tror jo at hver eneste en som dør uden at være blevet omvendt, bliver evigt fordømt. Hvis du da elsker din næste som dig selv, må du jo have nøjagtig samme nidkærhed og glød for at hvert eneste menneske skal blive omvendt, som om det gjaldt din egen frelse eller fordømmelse!

Der er nogen få du har nød for. Men måske du hver dag ser mange mennesker uden at du foretager dig noget som helst for at disse skal blive vækket op. Hvordan står det egentlig til med din kærlighed til din næste? Og hvordan står det til når det gælder at opfylde alle de andre bud i dit daglige liv? Er det ikke sådan, at i den allermindste sag er det meget vanhelligt som rører sig i dit hjerte? Meget som Herren hader og fordømmer; enten vrede, misundelse, had, eller hovmod, egenkærlighed, urene lyster, eller begær efter andres ejendom osv. Og stadigvæk taler vi bare om de sande troende, som er vågne og kender sin synd.

Der findes ikke noget menneske som sukker så meget over sin synd, som de hellige, Guds genfødte børn. Må de hellige ikke bede: ”Gå ikke til doms med os, for der er ikke én levende som er retfærdig for dit åsyn!” Dette er også Skriftens vidnesbyrd: ”Selv blandt hans hellige findes ingen ustraffelige.” ”Hvad er et menneske, at han skulle være ren, den som er født af en kvinde, at han skulle være retfærdig. Himlene er ikke rene i hans øjne, hvor meget mere er da ikke menneskene en vederstyggelighed og fordærvet, disse som drikker misgerning som vand!”