31. januar

Når han (Talsmanden) kommer, skal han overbevise (svensk oversættelse: straffe = irettesætte) verden … (svensk oversættelse: før) om retfærdighed, fordi jeg går til Faderen. Joh. 16:8,10.

Hvad betyder dette? ”Om retfærdighed, fordi jeg går til Faderen”? Ånden skal ”straffe” eller overbevise verden om retfærdighed - og forklaringen er: fordi jeg går til Faderen! Her kan alt synes temmelig gådefuldt. Derfor skal vi være desto mere nøje med at vi får den helt rette opfattelse af hvad vor kære Herre har ment med dette.

Jeg har måske tidligere set dette skriftord udlagt, og troet at jeg har forstået det så godt at der ikke skulle være mere at søge i dette. Alligevel kan der endnu ligge store dybder og skjulte herligheder her.

Endnu en gang vil jeg blive stille frem for Kristi åsyn mens han taler disse ord, og høre dem fra hans egen mund: Om retfærdighed, fordi jeg går til Faderen.

Hvad betyder dette? Hvad betyder ”straffes” eller overbevises* om retfærdighed? Og hvor uforståelig er det ikke som Herren tilføjer som forklaring: For jeg går til Faderen? Alligevel er det netop denne tilføjelse som kaster lys over alt sammen. For hvad ligger der i dette at Kristus går til Faderen? Hvad andet taler dette om end netop hans forsoningsdød?

Kristus talte jo nemlig disse ord da han skulle gå til sin store lidelse, idet han tog afsked med sine disciple den sidste aften før hans forsoningsdød. Da er det helt tydeligt hvad disse ord betyder: Jeg går til Faderen. Det vil sige: Jeg går nu for at fuldføre det store ærinde som gjorde at jeg kom til verden. Nu går jeg op for at udgyde mit blod for verdens synder. Altså nøjagtigt det samme som han sagde samme aften, da han indstiftede nadveren: Mit blod udgydes til syndernes forladelse.

Det vil sige: Jeg går nu, som den rette ypperstepræst, med dette mit blod, ind i den helligdom som ikke er gjort med hænder, ind i selve himmelen. Jeg går for at forsone alle mennesker med Gud, for at fuldbyrde en ”evig forløsning” fra synden og forbandelsen, en ”evig retfærdighed” for alle mennesker. Ja, for evigt at være for Guds åsyn i deres sted.

Kort sagt: Jeg går for at fuldbyrde alt det som blev lovet fra verden, blev skabt: Knuse slangens hoved, læge det syndefaldet ødelagde, genoprette den tabte arveret og barnekåret hos Faderen. Jo, nu kan vi se sammenhængen i disse ord: Om retfærdighed - fordi jeg går til Faderen.

Dette er jo hele Skriftens store hovedlære. Allerede i Det gamle testamente siger Esajas klart og tydeligt: ”Herren kastede alle vore synder på ham. Og ved at de kender ham (det kendskab han ved sin Hellige Ånd giver os) skal han, min tjener, den retfærdige, gøre mange retfærdige. For han bærer deres synder.”

Læg mærke til disse ord! Er det ikke netop det samme Herren selv siger? Han skal bære deres synder, han er såret for vore overtrædelser. Derfor skal han retfærdiggøre de mange. I Dan 9 siger englen Gabriel, at ved at Kristus dør og gør soning for hele verdens misgerning, skulle han også ”fremføre en evig retfærdighed.”

Og i Det nye testamente stråler retfærdighedens sol jo endnu klarere frem. Der siger Paulus klart og tydeligt: ”Ham som ikke kendte til synd, gjorde Gud til synd for os, for at vi skulle blive Guds retfærdighed i ham.” Han er ”givet for vore overtrædelser og oprejst til vor retfærdiggørelse.” Alt sammen taler jo klart og tydeligt om det samme som Kristus siger her: ”Om retfærdighed, fordi jeg går til Faderen!”

Alle disse mange og tindrende klare bibelord har måske tidligere sagt det samme til os, som det Kristus taler til os i dag med sit korte og gådefulde ord. Men nu ser vi tydeligt hans mening med dette. Og da bliver det endnu herligere at høre ham selv med stærk, triumferende røst udtale: Om retfærdighed, fordi jeg går til Faderen.

Jeg, - jeg - går til Faderen -! Det skal være hele verdens retfærdighed. At jeg udgyder mit blod for verden, at jeg som ypperstepræst går til Faderen med mit eget blod, - det skal blive menneskenes nye og eneste retfærdighed som gælder for Gud!

Men hvad betyder så ”retfærdighed”? Retfærdighed er jo egentlig det, at hver eneste en af os har gjort alt det som loven kræver! En sådan retfærdighed, siger Kristus altså, skal verden få ved at jeg går til Faderen. Og udelukkende på denne måde.

Åh, Gud, fuld af nåde! Åh, Frelser, fuld af nåde! Her ser vi hvad vor kære Herre mente da han den samme aften sagde: For jeres skyld helliger jeg mig. Her synes alvoren og virkeligheden i at Kristus er den anden Adam, at træde klart frem. At sådan som det er ved den enes ulydighed, at vi alle er blevet syndere, sådan er det også bare ved den enes lydighed, at vi alle bliver retfærdige.

Dette er den store hovedsag som vi altid, ja, altid må have for øje; at Kristus kom til jorden for at leve et liv i vort sted!  At han var os i alt det han var og gjorde og led her på jord. Var vor stedfortræder og mellemmand, vor anden Adam. I vort sted levede han livet overfor loven og sin Far. I vort sted bestod han prøven. I vort sted gjorde og led han det vi burde have gjort og lidt. Ja, så fuldstændig i vort sted, som om vi selv havde gjort det.

Dette er hele evangeliets kærne og gyldne klenodie. Vort store, hellige frelsesmysterium som åbner sig tindrende klart gennem disse Kristi dyrebare ord: Om retfærdighed, fordi jeg går til Faderen.

*Et ordspil i grundsproget som kan betyde begge dele. Budskabet taler om at holde menneskene ansvarlige overfor syndens, retfærdighedens og dommens inderste væsen, som Talsmanden da vil åbenbare klart for dem.