28. august

I hustruer skal underordne jer under jeres egne mænd, som det sømmer sig i Herren. Kol. 3:18.

Grundlaget for alle hustruens pligter overfor sin mand finder vi i Skriftens ord: I skal underordne jer under jeres egne mænd! Apostlen kunne have nævnt mange andre pligter, som venlighed, trofasthed, omsorg for hjemmet osv. Men nævner altså bare dette at hustruen skal underordne sig.

Dette var også det eneste bud Gud i begyndelsen gav kvinden, da han sagde: ”Din vilje skal underordne sig din mand. Han skal råde over dig.” Så kan manden videre lade hende vide hvad han i det daglige liv ønsker af hende. Derfor kunne apostlen også udforme hustruens pligter så kortfattet.

Men her hører vi straks mangen en hustru bemærke: Skal manden da bare styre sådan som han finder det for godt? Nej, selvfølgelig ikke. Også han har sine regler fra Gud at rette sig efter. Og om han ikke retter sig efter dem, så læg mærke til den tilføjelse apostlen straks kommer med! Han siger: ”Sådan som det sømmer sig i Herren.”

Det er altså ikke for mandens skyld, eller på grund af hans fuldkommenhed hustruen skal underordne sig under manden. Men ”sådan som det sømmer sig i Herren.” Hun skal altså gøre det for Herrens skyld, - uafhængig af om manden selv udfører sine pligter som han skal, eller ikke.

Apostlen Peter siger også, selv om rent menneskelige ordninger, at man bør underordne sig under disse for Herrens skyld. Og da selvfølgelig i endnu større grad når det gælder en guddommelig ordning, som denne er.

Ordene ”sådan som det sømmer sig i Herren,” taler til os om to forhold. Først at hustruen skal underordne sig under sin mand for Herrens skyld, ud fra en kristen holdning.

For det andet at det bør ske i en kristen ånd, sådan at det samstemmer med Herrens ord. Dvs. at hun underordner sig som Herren har sagt, så hun lader manden være sin herre, sådan at ikke bare hendes ord og gerninger, men også hendes vilje underordner sig under ham, ”din vilje skal underordne sig din mand.” Så hun af hjertens lyst, ”for Herrens skyld,” lader sin mands vilje også være sin vilje.

Men her hører det også med, på den anden side, at når du gør alt for Herrens skyld, da aldrig lader dig forme til at blive så lydig mod din mand at du bliver ulydig mod Gud. For hvis mandens ønsker går imod Guds bud, da gælder den almindelige regel om at vi skal lyde Gud mere end mennesker. Om dette siger en kirkens lærer, Gregorius: ”Hustruen skal være til behag for sin mand på en sådan måde at hun ikke bliver til misfornøjelse for sin skaber.”

Men med denne undtagelse lærer Skriften altså udtrykkeligt at hustruen skal underordne sig under sin mand i alt, sådan som apostlens ord lyder: ”I hustruer skal underordne jer under jeres egne mænd, som under Herren. For ægtemanden er hoved for hustruen, sådan som også Kristus er hoved for menigheden. Sådan som menigheden underordner sig Kristus, sådan skal derfor hustruerne underordne sig sine egne mænd i alle ting.”

Dette er jo dybe og himmelske grunde for sådanne formaninger! Kristus er hoved for menigheden, og menigheden, hans brud, ”Lammets hustru,” underordner sig ham. På samme måde er manden hoved for hustruen. Det er Gud som har ordnet det sådan. Derfor bør hustruen også underordne sig manden.

Det samme siger Peter også: ”Hustruerne skal på samme måde underordne sig sine egne mænd, for at de, selv om de ikke lyder ordet, kan blive vundet uden ord ved sine hustruers livsførelse, når de lægger mærke til deres rene færd i frygt.”

Her taler apostlen om hustruer som havde hedninger til mænd. På apostlens tid var det ofte tilfældet, når evangeliet blev forkyndt for første gang og bare den ene af to ægtefæller blev omvendt. Om når den kristne og oplyste hustru havde en ufrelst mand, siger apostlen at hun skal underordne sig under ham.

Åh, måtte hver eneste kristne hustru indprente sig dette! Om du er omvendt, og han ikke. Om du også har mere visdom og lever et renere liv end din mand. Så er din pligt stadigvæk den samme; du skal underordne dig under ham, så længe han ikke kræver noget af dig som bliver konkret synd overfor Gud!

Tænk hvilken grov og ugudelig ånd som råder i en hedning! Alligevel siger apostlen altså at en kristen hustru skal underordne sig under ham. Og at, om hun ikke kan forkynde for ham med ord, skal hun alligevel gøre det ved at underordne sig på kristelig vis, med venlighed, mildhed og trofasthed.

Så måske kan han også bevæges af ydmyghedens og kærlighedens smeltende magt, så han standser op for Guds ord, tænker sig om og siger: Jeg ser på min hustru at de kristne er gode mennesker. Gud, hjælp mig til også at blive en kristen!

Måtte Gud give hver kristen hustru nåde til virkelig at tage dette ind over sig og alt det vi nu har set om hendes pligter, så de handler efter det. Det vil virkelig koste for kød og blod, som så gerne vil rejse sig mod Guds ordning og sige: Skal jeg da altid underordne mig?

Men der hvor Kristi Ånd bor, der må kødet korsfæstes. Og der vil det være overmåde vigtigt og herligt for ånden at vide hvilke gerninger Gud vil have af os, og at gøre det som man kan være sikker på er til behag for Herren.

Luther siger: ”Det er den skønneste og rigeste skat en hustru kan have, når hun lever et liv så hun underordner sig manden. For da ved hun med sikkerhed at hendes gerning er til behag for Gud. Større glæde kan hun ikke få. Den som vil være en kristen hustru, bør derfor have denne holdning: Jeg vil ikke være optaget med hvordan min mand er, om han er god eller ond. For det jeg vil være optaget af, er at Gud har sat mig ind i dette ægteskab, og derfor vil jeg underordne mig min mand og lyde ham.”