24. juni

  

Guds ord er levende og kraftigt og skarpere end noget tveægget sværd. Det trænger igennem, helt til det kløver sjæl og ånd, marv og ben, og er en dommer over tanker og hjertets motiver. Heb. 4:12.

 

En skarp kniv kan, ret brugt, være til stor nytte. Men forkert brugt kan den gøre lige så stor skade. Sådan er det også med Guds ord. Det er en livets duft som fører til liv. Eller det bliver en dødens duft som fører til død.

Guds ord bliver aldrig uden nogen som helst virkning når det møder dine sanser. Det får altid enten sin egen gode, velsignede virkning. Eller det får en totalt modsat virkning. Det er som solen. Solens lys skaber trivsel, glæde og vitalitet blandt alle skabninger som trives i dagslyset. Mens natfuglene bare bliver blændet af sollyset. Solens varme gør vokset blødt, men leret bliver hårdt som sten. Så forskellig virker Guds ord også.

Se for eksempel på jøderne! De var blinde og hårde allerede før Jesus kom til jorden. Men da han kom, når solen stod i sin middagshøjde, blev deres blindhed, hårdhed og ondskab virkelig forfærdelig.

Og se Judas, forræderen! Den som studerer hans tilstand vil forfærdes. Han var en af de tolv. Han havde hørt, set og oplevet meget. Men havde ikke anvendt det ret. Han havde ikke ladet Kristi ord få lov at indtage sig ret. Og på samme måde foregår det også i dag.

Vi ser jo hvordan mange læser Bibelen hver eneste dag, så de næsten kan den helt udenad. Men fortsat sover de i sin synd og selvsikkerhed, eller i en falsk frelsesvished.

Andre har, ligesom Judas, levet i Kristi og hans disciples selskab. Men de har mistet alt nådens liv i hjertet, al Åndens kraft og vidnesbyrd i selve livet, selv om de fortsat bruger Ordet. Og disse mennesker er ikke bare lige så døde som om de aldrig havde hørt noget Guds ord. Men de er, som Skriften viser, syv gange værre stillet. Sådan kan frugterne blive af at bruge Guds ord, hvis det ikke bruges ret.

Spørger du så hvad det vil sige at bruge Guds ord ret, så svarer vi: Der kræves bare at du lader det indtage dig som Guds ord. At du møder det med den ærefrygt, lydhørhed og tro som den almægtige Guds ord kræver. Guds ord vil naturligvis ikke bare høres, opfattes og forstås. Men komme ind gennem dit øre til hjertet, og efterleves og blive troet. Hvis dette sker med dig, skal du heller ikke tage fejl af vejen.

Det mest almindelige og farligste misbrug af Guds ord, er bare at sidde under forkyndelsen, bare forstandsmæssigt tage Guds ord til sig, men aldrig begynde at leve efter det. Dette var Judas Iskariots vej til fortabelse.

Derfor; så snart du ser noget du bør gøre, så begynd straks at iværksætte det! Så snart du ser du bør have noget som du ikke har, søg da straks at få dette!

Du ser du bør stoppe med en eller anden synd. Gør det da straks! For det at høre, uden at gøre, vil forhærde dit hjerte. Og hvornår skal dette så ske, hvis det ikke sker nu?

Hvad skal Guds ord egentlig tjene til, hvis det ikke skal efterleves? Da kan du lige så godt holde op med at læse og høre det, og lige så godt straks overgive dig til djævelen, - hvis du aldrig vil leve efter det.

Og hvem andre skulle være den som lever efter Guds ord, om ikke netop du - du som jo vil til himmelen. Men det er netop dette som er fortabelsens vej; at lade andre tage ordet til sig, lade andre gøre det, men selv bare samle det op som gode tanker.

Men siger du at du ikke magter at gøre Guds vilje, da må vi spørge: Har Gud krævet for meget af dig? Er han urimelig i sine bud? Er det ikke naturligt at du elsker ham over alle ting? Eller at du elsker din næste som dig selv? Det er ikke mere han venter af dig.

Og har du da anstrengt dig alvorligt for at gøre Guds vilje? Eller måske er det bare ganske lidt du har anstrengt dig. Ja, været selvsikker, hård og ligeglad, så du bare letsindigt har givet dig ud i synden? Er det da ikke bare rimelig at du fordømmes, sådan som Guds lov truer med?

Det er klart at hvis du sådan alvorligt tog Herrens ord til dig og grundede på det, ville du også snart begynde at gøre efter det, eller forsøge dig med dine kræfter på dette arbejde. Og da ville selvsikkerhedens stolthed snart falde. Da ville du snart blive opvækket af syndens søvn. Du ville få en syndserkendelse som det bedste lægemiddel for hele din åndelige helse. En sorg efter Guds sind, som virker omvendelse til frelse.

Og nu, når du i din nød og afmagt frugtesløst sætter dine egne kræfter ind, vil du tvinges til at bede om Guds Ånd. Og så, dels gennem denne Ånd, dels gennem disse indre erfaringer, får du det rette lys over Guds ord; lyset ovenfra. Uden erfaringen af alt dette er de mest skolede og skriftkyndige totalt stenblinde på det åndelige område. Og uden Guds Ånd lader Guds ord sig aldrig gribe.

Luther siger: ”Da Gud gav os sit ord, sagde han: Jeg skal sørge for at det bliver skrevet og forkyndt klart og tydeligt. Men altid sørge for at det skal være afhængigt af min Ånd hvem som skal fatte det.” Derfor ser vi også at de som tror at de selv er i stand til at fatte Ordet, og ikke har noget behov for at bøje sig for Gud, de vil også blive ved at være i mørket.

Men på samme måde som du blev opvækket ved bare at høre Ordet som et Guds ord, på samme måde skal du også eje den rette tro. Når du i din syndenød ikke kan hjælpe dig selv, og så bare hører det glade budskab om ufortjent nåde i Kristus. Hører det med den åbne og ydmyge holdning at dette budskab gælder mere end alle din fornufts indvendinger og modsigelser. Og så gennem hele dit liv lader Guds ord råde over din fornuft, dit hjerte og dit liv. Altid beder alvorligt om Guds Ånd hver gang du går hen for at høre eller læse det -. Da skal du vide at du aldrig kommer til at bruge det forgæves.