18. april

Du må ikke bedrive hor. 2. Mos. 20:14.

Også dette bud har Kristus forklaret for os (Matt. 5), og det er en stor nåde. For ham må vi da lytte til, hvis vi vil blive frelst og salige.

Jøderne havde forholdt sig til det sjette bud på samme måde som med det femte; de så bare på de grove, ydre gerninger, som her var ægteskabsbrud. For det sjette bud lyder egentlig sådan: ”Du må ikke bryde ægteskabet.”

Og så brød de sig overhovedet ikke om at hjertet var fuldt af syndige lyster og begær, bare de kunne undgå at det brød ud i åbenlyse handlinger. Men da kom vor Herre Kristus med denne dybe afsløring: ”Jeg siger jer: Den som ser på en kvinde for at begære hende, har allerede bedrevet hor med hende i sit hjerte.”

Dette er den dybe udlæggelse af det sjette bud. Og i det lys skal vi se på dette bud. Først skal vi se på det forhold at selv om buddet egentlig lyder sådan: Du skal ikke bryde ægteskabet, så har dette bud altså så dyb åndelig betydning at det anses brudt med bare et urent begær. Og det gælder også alle urene lyster og ytringer som rører sig hos os, så vel indenfor som udenfor ægteskabet (som mange skriftsteder viser).

Dette forhold giver os nemlig en dyb lærdom gennem dette bud. For med dette føres vi nemlig tilbage til den egentlige baggrund for dette bud; den tanke og plan Gud fra skabelsen af havde med menneskene. Han skabte dem til mand og kvinde. Og straks, ja, til og med før kvinden blev skabt, oprettede han ægteskabets hellige ordning.

Menneskets skabelse, og hvordan denne slægt skulle føres videre, var altså to sammenfaldende tanker hos Gud. Derfor finder vi indstiftelsen af ægteskabet, baggrunden for dette bud, i Bibelens første kapitel, i skabelseshistorien! ”Til mand og kvinde skabte han dem. Så velsignede Gud dem, og Gud sagde til dem: ”Vær frugtbare, opfyld jorden og læg den under jer!” Og derfor finder vi også tilføjelsen i det andet kapitel: ”Derfor skal en mand forlade sin far og mor og være knyttet til sin hustru, og de skal være et kød.”

I lyset af dette, at ægteskabet er en så hellig ordning som Gud har indstiftet i selve skabelsen, forstår vi godt hvilken betydning det sjette bud har. Og hvor frygteligt et angreb det er på Guds hellige ordning, når ægteskabet på hvilken som helst måde brydes.

Den som bryder ægteskabet, forgriber sig altså på, og rokker ved, det helligste og vigtigste forhold på jorden. Han river de helligste bånd, som Gud selv har knyttet sammen, i stykker. Han tilsmudser, ja, skænder det reneste, mest ømme og dyrebare forhold menneskene imellem. Som en usling tager han sig til rette og bryder Guds ret og ordning. Dermed forvandler han lykke til ulykke, vender velsignelse til forbandelse. Fordi menneskehedens velsignelse ofte både for tid og evighed hviler på ægteskabet.

Men taler vi her bare om den som i sædvanlig opfattelse bryder sit eget eller andres ægteskab? Taler det sjette bud bare til dem som allerede lever i et ægteskab? Nej, efter Guds ord omfatter dette alle mennesker, uden undtagelse. For når Gud skabte menneskene til mand og kvinde, og indstiftede ægteskabet, trak han samtidig også en hellig skillelinje mellem begge køn. Og denne skillelinje er en Guds ordning, og derfor lige så hellig og urokkelig som selve ægteskabet er.

Hvem som helst som bryder denne skillelinje Gud har trukket, enten det sker i tanker, ord eller gerning, han bryder det sjette bud. Og i den mening siger den hellige Gud også til alle ugifte mænd og kvinder, til alle unge mænd og piger: ”Du må ikke bryde ægteskabet.”

At dette bud virkelig har så vidtrækkende betydning, kan hvem som helst se af Kristi udlæggelse af dette bud. Han siger at den som bare ser på en kvinde med et urent begær, har allerede drevet hor med hende i sit hjerte.

Du tror måske du står ren overfor dette bud fordi du har ladet være at føre dit begær ud i handling. Af frygt for Guds dom, eller måske bare af skræk for skam og vanære, eller andre medmenneskelige forhold. Men Kristus siger altså her at du alligevel i Guds øjne allerede har brudt ægteskabet. Han siger at du da allerede har bedrevet hor.

Lad os tage et eksempel. Hvis nogen havde den holdning mod dig at han ønskede han kunne dræbe dig, men lader være at gøre det bare på grund af de forfærdelige følger for ham. Ville du da anse ham for at være bedre end en morder, som virkelig udførte den blodige gerning? Nej, du ville med god grund sige: Forskellen er bare at denne min uven er bange for sit eget hoved, mens den morder som fuldbyrder gerningen ville være mere dristig og uforfærdet. Men i sit hjerte er de fuldstændig ens.

Det samme her: Den som åbent og forfærdeligt har brudt ægteskabet, har ikke været så bange som du for skam og andres straf. Dette er hele forskellen mellem dig og ham, når du bare af frygt for konsekvenserne har ladet være at lade begæret blive til handling.

Derfor har du, ikke bare ind for Gud, men i virkeligheden også i dit eget hjerte, bedrevet hor, når den samme lyst har været i dit hjerte. Sådan har Herren Kristus selv talt om dette bud.