17. januar

Ved I ikke at alle vi som blev døbt til Kristus Jesus, blev døbt til hans død? Rom 6:3.

Her vil apostlen sige: Tænk nu efter! Hvad var det egentlig som gjorde dig til en kristen?

Du er jo døbt til Kristus! Ved du ikke hvad denne dåb betyder? Den betyder ikke bare at du er vasket og renset, så du har syndernes forladelse. Den betyder også at det syndige kød gennem dåben er fradømt livet og overgivet til døden, så det fuldstændig skal druknes. Og sådan at i det liv vi nu lever på jorden, skal vi hele tiden overgive synden til døden. Dette indebærer pagten med Kristus: ”Vi er døbt til hans død!”

Så må dette ikke bare blive tomme ord og tanker, men levende virkelighed for os. Måtte hver eneste en som vil være en kristen, virkelig holde dette klart for øje!

Du bekender dig som en kristen. Men har alligevel ikke det nye sind som i alle forhold gerne vil gøre Herrens vilje. Du kan endnu fastholde at forsvare en og anden hemmelig synd. Eller du har et åbent forhold til noget som står i klar kontrast til Herrens bud og vilje. Vær klar over at da bedrager du dig selv med en død og indbildt tro!

Når vi bliver omvendt, kommer vi på ny tilbage netop til den pagt med Kristus som vi blev døbt til. Men vi er døbt til hans død. Og hans død var en syndens død. Hvis så nogen f.eks. er en slave af gerrighed, sådan at det at samle mest mulig af dette jordiske gods er det som optager ham. Eller det går på lyster, som utugt og misbrug af rusmidler. Eller hidsighed, had, misundelse, løgn eller bagtalelse. Måske det drejer sig om uredelighed i ens daglige virksomhed, osv.

Hvis så sådanne mennesker vender sig til kristendommen, til Guds ord og Guds folk, og begynder at bekende troen på nåden, - men fortsætter samtidig med det samme forhold til disse synder -. Hør da endnu en gang! Da bedrager de sig selv med en indbildt tro! Hele deres kristendom, deres kirke- og altergang er i en sådan sammenhæng bare et frygteligt skuespil.

Pagten med Kristus er en hellig pagt! ”Vi er døbt til hans død!” Kristi rige er ganske vist fuldt af synd og elendighed. Men det vi her taler om er ikke dette at du kender til alt slags ondt i dit gamle hjerte, i kødets lyst og begær. Eller dette at du kan falde i synd. Det vi taler om er at du ikke kan fortsætte i dit gamle forhold til synden. Det går ikke an i Kristi rige. Hvis nogen er i Kristus, da er han en ny skabning.

Alle Guds børn har et helligt sind som gør oprør mod synden. Hvis du fortsat, og med god samvittighed kan fortsætte i din gerrighed eller selvhævdelse, din misundelse eller seksuelle udskejelser, med din hidsighed, din stridighed, dit had. Eller være åben for, godtage og undskylde sådanne. Da vidner alt dette helt konkret mod dig.

Om du uheldigvis falder, og dermed gør synd, har du endnu ikke brudt pagten med Kristus. Men at slippe synden løs i dig, godtage og forsvare den, det er at bryde pagten. Vi er døbt til hans død!

Skal du nu lykkes i at sejre over synden, da må du først og fremmest have en villig ånd, selv om det opleves bittert for kødet. Kristi menneskelige natur skælvede ganske sikkert for dødens smerte. Men han var alligevel villig til at tage imod smertens bæger fra sin Fars hånd.

Så kunne han også sige dette om sine disciple: ”Ånden er villig, men kødet er skrøbeligt.” Hvis den villige ånd har forladt dit hjerte, da bliver al kamp mod synden bare lovtrældom, og dermed hykleri og skuespil. Fordi det ikke kommer fra hjertet!

Skal du beholde den villige ånd, da må du leve i troen. I den salige trøst og vished om at Gud forlader alle dine synder. Desuden er det nødvendigt at huske at uanset hvor meget eller lidt du lykkes, enten det går bedre eller dårligere i kampen mod synden, så står nådepagten altid fast hos Gud. Og denne pagt lever du fortsat i, så længe du lever i denne troens kamp, og svøber dig ind i Kristi retfærdighed.

For det er udelukkende på Kristi retfærdighed nåderiget er grundlagt. Og det er stærkt nok, og dækker over alle synder. Selve denne troens kamp, - du hviler i nåden og overgiver synden til døden -, er dit stærkeste vidnesbyrd om at uanset hvor ilde det ofte ser ud, så lever du alligevel i den sande nåde.

Og så længe du i dit hjerte tror på en sådan nåde, vil du altid på ny få ny kraft til at følge din trofaste Frelser, og overgive synden til døden.

Men for kødet bliver dette en bitter vej. Det kan du jo nok forstå, når det hedder: ”Døbt til hans død,” og Kristi død var en bitter død. Det var under høje råb og tårer han udåndede. Det at korsfæste kødet vil du nok ofte opleve gør så ondt, at der også fremtvinges råb over dine læber. I din nød og angst må du påkalde Herren.

Da gælder det om at vi ikke bliver trætte, men minder os selv stærkt om at når jeg er en kristen og lever i Guds nådepagt, da ejer jeg en uendelig stor lykke. Da går jeg mod en evig herlighed.

Med dette klart for dig må du gerne lide lidt. Kronen mere end opvejer alt for en ærlig stridsmand. Ordet står fast, som siger: ”Dersom vi dør med Kristus, skal vi også leve med ham. Lider vi med ham, skal vi også herliggøres med ham.”