10. april


Ikke sådan at forstå, at jeg allerede har fattet det, eller allerede er blevet fuldkommen. Fil. 3:12.

 

Doktor Svibelius siger: ”Loven kan selv det naturlige menneske forstå så nogenlunde. Men evangeliet er en hemmelighed som er skjult for al fornuft.” Luther siger: ”Evangeliet er de kristnes allerstørste kunst og højeste visdom. I dette bliver de alle sine livs dage bare skolebørn.” Og han tilføjer: ”Men alligevel er det den store plage, at det ser ud som om der ikke er noget vi er lettere og hurtigere udlært i, end netop dette. Sådan at straks vi har hørt eller læst noget om dette, så tror vi at vi behersker det og er doktor i emnet, og vil nu høre noget andet, noget nyt.”

Disse som indbilder sig at de er udlært i dette, burde genkende sig selv i forskellige forhold: At det ikke er ofte de tænker på evangeliet, eller på hvordan de mere og mere skulle lære at kende Gud og den han sendte til jorden, skulle lære at kende forsoningens store hemmeligheder. Ikke beder Gud om Åndens lys til dette. Men tværtimod, når evangeliet forkyndes på ret måde, venter de med en vis utålmodighed på at det er færdigt, så de kan få noget andet at høre.

Disse mennesker plejer også at tænke og sige: Selvfølgelig ved jeg hvad jeg skal tro. Selvfølgelig ved jeg om Guds nåde, den er givet en gang for alle. Med den sag er alt i orden. Men lad os hellere få mere forkyndelse at høre om hvad vi skal gøre og være. Det giver os noget at tænke på, det får vi aldrig for meget af. Lad os høre mere om dette osv.

Og netop derfor får de aldrig det rette forhold til hvad de skal gøre, den rette lyst og kraft. Fordi de aldrig har fået at se hvad der er det alvorligste, og som de først og fremmest mangler; nemlig selve livet, den rette omvendelse og den rette tro.

De har ikke fået at se hvor fuldstændig fortabte vi er i alt det vi forsøger at gøre og være. De har aldrig helt opgivet at håbe på noget som helst i sig selv. De har heller ikke erfaret hvad det vil sige at tro, eller hvad troen og nåden virker. For da ville de aldrig have sagt at de havde nok af den slags. Da ville de hellere tænke, sådan som Ordet og al erfaring viser, at bare jeg kendte Gud og hans nåde, så skulle lysten og kraften til at gøre det gode, nok også komme efterhånden.

Johannes siger: ”Den som ikke elsker, kender ikke Gud, for Gud er kærlighed.” Kendte de Gud, vil han sige, så ville de nok elske, ja, blive brændende i kærlighed og gudsfrygt. For Gud er selv en så stor og brændende kærlighed, at ingen kan kende ham uden at kærligheden bliver optændt i dem af ham. Og kærligheden er mor til alle gode gerninger. Kærligheden er lovens opfyldelse.

Kort sagt: De som tror de har opfattet evangeliet godt nok, de har endnu ikke lært de første bogstaver. Apostlen siger. ”Hvis nogen mener at han ved noget, så kender han det endnu ikke sådan som han burde kende det.”

Dette gælder særligt kendskabet til evangeliet. Evangeliet indeholder sådanne ting at den som ser hvad det indeholder, han magter ikke at tro det. Mens den som har let ved at tro det, har så vist aldrig set hvad det indeholder. Ganske rigtig synes han at han ser hvad det indeholder. Og det synes han så afgjort at han ville sværge på det tusind gange. Men hele hans væsen modsiger dette.

Luther siger så sandt at den som virkelig kunne fatte og tro det evangeliet indeholder, ”han ville ikke kunne leve længere på jorden, for han ville dø af overvældende glæde.” Vi ville sandelig ikke være så stive og kolde og lidt åndelige, som disse udlærte og mætte ånder er -. Det ville ikke være så tungt at følge Kristus, elske, tjene og bekende Kristus, lide og miste noget osv. -. Hvis vi virkelig troede det evangeliet indeholder.

Men hør nu hvad der er årsagen til at mange også virkelig lærer, men aldrig får det sande kendskab. Jesus sagde: ”Ingen kender Sønnen uden Faderen. Heller ingen kender Faderen uden Sønnen og den Sønnen vil åbenbare det for.”

Når Sønnen ikke vil åbenbare det for et menneske, er alt menneskeligt stræb forgæves. Lige foran havde Kristus fortalt hvem han ikke ville åbenbare det for. Han siger til sin Far i himmelen: ”Du har skjult dette for de vise og forstandige.” Det vil sige sådanne som i egne øjne ikke er ”umyndige” i Skriftens betydning. De tror de skal kunne indtage evangeliet gennem eget studie.

Mange læser og hører evangeliet på samme måde som en verdslig videnskab, uden at bøje sig for Gud for at få det åbenbaret. Men for sådanne har det behaget Herren at skjule det. ”Ja, Far, for sådan var det velbehageligt i dine øjne,” siger Kristus.

Paulus var nok en mester i at forkynde og udlægge evangeliet. Men heller ikke han anså dette for at være nok for menneskene, at de bare hørte hans forkyndelse og læste hans breve. For han vidste at alt helt og holdent var afhængig af at Gud åbenbarede det. At Gud gav dem visdoms og åbenbarings Ånd. Derfor påkaldte han stadig Gud i bøn netop om dette for menighederne.

Så findes der altså mennesker som aldrig behøver at bøje sig for Gud og bede på denne måde. Som heller ikke ihærdig og indtrængende søger i Guds ord efter kendskab til evangeliet. De ved allerede nok om dette -!

Men de største og helligste mennesker, troens folk, på trods af alt det de stadig studerede og læste, måtte bekende at de ikke havde fattet det fuldkomment, men endnu virkelig strakte sig efter det.

Hvordan kan alt dette hænge sammen?

Svaret er uden tvivl at disse som tror de er udlært, som forstår alt sammen godt nok, de er bedraget af djævelen. De er blinde, døde, og må nu begynde at lære de første bogstaver. Måtte de blive klar over dette før det er for sent!